Det Tyrkiske flag
Tyrkiet (nationalflag), Flaget blev officielt bekræftet i 1936, men stammer fra 1844. Allerede i 1600-t. brugtes lignende flag. Den røde farve har været fremherskende i tyrkiske flag siden 1300-t. Flaget indeholder halvmåne og stjerne, som er blevet symboler for islam . Halvmånen kendes fra 1400-t. Den forbindes med jagtgudinden Diana , under hvis beskyttelse det antikke Byzans stod; senere blev halvmånen et symbol på Jomfru Maria , som Konstantinopel blev viet til i 330. Stjernens oprindelse er ukendt; den blev tilføjet i slutningen af 1700-t. Mange islamiske stater i Asien og Afrika har antaget flag, hvis grundlag er det tyrkiske.Tyrkiet brugte tidligere et grønt flag med en stor halvmåne på
Et tyrkisk flag med et billede af Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk, bruges bl.a af demonstranter, og under forskellige fejringer.
Tyrkiets befolkning består af 98 procent muslimer, og Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk, var selv muslim. Hans idé om en fuldstændig adskillelse af religion og stat er blevet tolket forskelligt.
Her får du en kort præsentation af de vigtigste historiske begivenheder, markante personlige heder og vigtige stridspunkter i Tyrkiets religiøse historie.
Det Osmanniske Rige og dets nedgang
Sultan Osman 1. grundlagde Det Osmanniske Rige i 1299. Riget ekspanderede kraftigt og nåede sit højdepunkt i slutningen af 1600-tallet. Riget bestod hovedsagelig af sunni-muslimer, men på grund af den hurtige ekspansion kommer der ofte folk til med andre religioner. Det juridiske system bestod derfor af tre dele: sharia, kanun og millets, hvoraf sidstnævnte var særlige regler, der var tilpasset de religiøse mindretal, der ikke var underlagt sharia.
Da riget begyndte at opleve nedgang i starten af 1700-tallet, måtte man finde nye veje til at genvinde magten, og man sendte derfor unge tyrkere af sted til Europa for at blive uddannet dér. Mange af dem havde dog svært ved at finde et job, når de vendte hjem, og de begyndte at kritisere staten samt forholde sig skeptisk til islams indvirkning på uddannelsesinstitutioner og lovgivning. De Unge Tyrkere blev en bevægelse i sig selv, og i 1922 overtog de magten med Mustafa Kemal i spidsen.
Mustafa Kemal Atatürk: grundlæggeren af Republikken Tyrkiet
Mustafa Kemal blev født i 1881 i Thessaloniki i det nuværende Grækenland, som dengang var en del af Det Osmanniske Rige. I 1923 gjorde han landet til republik, døbte det Republikken Tyrkiet og blev landets første præsident. Han blev givet sit tilnavn Atatürk, som på dansk betyder tyrkernes fader i 1934.
Mustafa Kemal Atatürk foretog mange ændringer i det tidligere Osmanniske Rige. Han indførte det latinske alfabet i stedet for det arabiske, lukkede de islamiske domhuse, gav kvinder valgret og ligestillede dem juridiske og uddannelsesmæssigt med mænd. En af hans døtre blev verdens første kvindelige pilot og senere hen den første kvindelige jægerpilot.
Mustafa Kemal Atatürk var selv muslim, men repræsenterede en radikalt anderledes tilgang til islam og den rolle, som den måtte have i politik og samfundet generelt. Religion skulle være et privat anliggende og burde ikke influere på det offentlige liv, mente han.
Kemalisme: Tyrkiets officielle ideologi
Kemalisme er betegnelsen for den ideologi, som Mustafa Kemal Atatürk grundlagde republikken Tyrkiet ud fra, og er afledt af hans navn. Kemalisme er baseret på en stærk tyrkisk nationalisme, og på den franske udgave af sekularisme, laïcité, som går ud på, at religion og stat skal skilles ad.
På trods af sekularismens centrale plads, oprettede Atatürk i 1924 ministeriet for religiøse affærer på tyrkisk “Diyanet Isleri Baskanligi,” men i daglig tale blot kaldt Diyanet. Dets funktion var at udstikke grænserne for en islam, der skulle være privat og ikke-politisk. Kritikere mener, at der dermed ikke var tale om en adskillelse af religion og stat, da et centralt organ stadig stod for at udstikke reglerne for en korrekt islam dog nu en moderne udgave af slagsen, der pålagde muslimer at udøve deres religion inden for hjemmets fire vægge og skjule den i offentligheden.
Diyanet eksisterer stadig, og har altid været genstand for megen diskussion.
Religionsfrihed i Tyrkiet
Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center fra 2010, er 98 procent af tyrkerne muslimer. Heraf er 72 procent sunni-muslimer, og den andenstørste gruppe er den shia-muslimske trosretning alevisme. Der findes også andre små muslimske retninger i landet, men det er kun de sunni-muslimske retninger der officielt er anerkendt, ligesom det også kun der er dem, der modtager statsstøtte. Jødedom og kristendom er officielt anerkendt som minoritetsreligioner i landet dog ikke protestantisk kristendom.
Mange jøder og kristne oplever diskrimination i Tyrkiet. Ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center fra 2011 er det kun henholdsvis mærke og seks procent af befolkningen, der har et positivt syn på jøder og kristne. Det tal er faldet kraftigt siden 2006, hvor det var på henholdsvis 16 og 15. På trods af at sunni-muslimer både er officielt anerkendte og modtager statsstøtte, føler mange sig diskriminerede af, at de ikke er eneste med Diyanets moderne, sekulariserede udlægning af deres tro.
Tørklæde-spørgsmålet og dets betydning for kvinders uddannelse
Mustafa Kemal Atatürk kæmpede som nævnt for kvinders ligestilling i samfundet, ligesom han også anbefalede kvinder at gå uden tørklæde. Kemalister har dog senere ændret det til et decideret forbud mod at gå med tørklæde. Først for folk i offentlige embeder, men i 1980erne blev det også indført på universiteter.
Forbuddet blev dog først strengt opretholdt efter militærkuppet i 1997, hvilket blandt andet førte til en kendt sag, hvor en medicinstuderende ved navn Leyla Sahin gik til den europæiske menneskerettighedsdomstol for at kæmpe for sin ret til at bære tørklæde. Hun fik ikke medhold i sagen. Det har ikke været muligt at ophæve forbuddet, selv om det nuværende AKP har forsøgt flere gange.
I praksis er der dog siden 2007 blevet sat gennem fingre med det på universiteterne, og cirka 60 procent af Tyrkiets kvinder går med tørklæde til daglig.
Disput om religiøs uddannelse på imam-hatip-skolerne
Ud over tørklædesagen, har især imam-hatip-skolerne været et varmt omdrejningspunkt, hvad angår religions rolle i Tyrkiet. Da Mustafa Kemal Atatürk kom til magten i 1924, lukkede han de statsstøttede madrasaer (koranskoler). De blev erstattet af imam-hatip-skolerne, hvis formålet var at fremme en statskontrolleret, mere moderne uddannelse af imamer.
Men mange familier, især dem fra landet, brugte skoler til at give deres børn en almen religiøs dannelse. Hos mere traditionelle familier ude på landet, har disse skoler været pigers og kvinders adgangsbillet til en uddannelse, da de tillader tørklæde. Imam-hatip skoler er flere gange blevet lukket ned som følge af militærkuppene, hvis de er blevet for islamistiske, ligesom det også har været svært for de studerende at komme videre på universitetet med en uddannelse fra disse skoler.
Militæret: et selvstændigt organ
Næst efter USA har Tyrkiet det største personel i NATO på mod en million. Det tyrkiske militær har altid spillet en meget markant rolle i tyrkisk politik. Det har slået hårdt ned, hvis de demokratiske valgte regeringer har lænet sig for meget op ad islam og ikke har været tro imod den kemalistiske ideologi. Det har ført til militærkup i både 1960, 1971 og i 1980. I 1997 var det tyrkiske militær med til at tvinge en koalitionsregering ledet af det islamiske Velfærdsparti, til at træde tilbage i et ‘blødt kup’, og året efter blev partiet opløst af. forfatningsdomstolen, da religiøse partier er forfatningsstridige.
Denne afgørelse blev prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen med henvisning til bestemmelsen om foreningsfrihed, men det nedlagte parti fik ikke medhold.
