- Annonce -

 

 

Vandmelon

Vandmelon ( Citrullus lanatus  – er en af ​​de mest kendte eksotiske frugter i mange lande. Den stammer oprindeligt fra Afrika, men bliver nu dyrket mange andre steder, bl.a. ved Middelhavet og i Tyrkiet.

Nord for alperne er det for koldt at dyrke vandmelon – selv i drivhus er det normalt ikke umagen værd. Jorden skal være fugtig og luften tør, og der skal være masser af sol for at planten trives bedst. For nomaderne i Kalahari-ørkenen er den vildtvoksende vandmelon stadig livsvigtig.

Varianter

Arten Vandmelon forekommer i to varianter:

  • Almindelig vandmelon( Citrullus lanatus var. lanatus )
  • Vild vandmelon ( Citrullus lanatus var. vulgaris )

Modenhed

Når vandmelonen er moden, har den en glat grøn skal og et saftigt, rødt kød. Den kan fås både med og uden kerner. Man kan høre om vandmelonen er moden ved at banke let på skallen. En rungende lyd viser, at den er klar til at spise. Vandmelonen er den melon med mest vand i. Den har en vandprocent på helt op til 90%.

Frugten kaldes  vandmelon  ligesom planten. Kun frugtkødet spises. Vandmelon kan spises som den er. Den skæres blot i både/stykker og det røde kød spises. Kødet kan desuden bruges i f.eks. frugtsalat eller drinks. Eventuelt kan det sammensættes med andre frugter på et lille spyd. Til fest kan man lave et hul i toppen af ​​vandmelonen og gennem ca. 24 timer hældes der vodka ned i hullet med jævne mellemrum, når vodkaen er blevet suget op af kødet. Derefter kan den spises i både/stykker. Husk at informere gæsterne om det, inden de sætter sig i bilen på vej hjem!

Lige nu er der sæson for vandmelon i Tyrkiet, og de smager som altid HIMMELSK.

DADLER

Fordelene ved dadelpalmen, som er en frugt fra en palme, den dyrket på Den Arabiske Halvø og i Afrika, Dadler, som har en sød smag, er blandt de fødevarer, der er særligt gode mod kræfter med deres rigelige fiber- og vitamin A, C, B1 og B2 indhold.

Uanset om man er vild med smagen eller ej, kan man ikke komme udenom, at dadler er sunde. Dadler har ogsaa et højt indhold af mineraler som fosfor, jern og magnesium og vitamin B6 samt er rig på kostfibre.

En daddel er en lille aflang frugt, der vokser på daddelpalmen i et tørt subtropisk klima. Frugtkødet er brunligt med et stort sukkerindhold og et lavt vandindhold. Dadlerne kom til Nordeuropa omkring 1200-tallet.

Træerne har normalt kun én grenløs stamme, men mange flere stammede eksemplarer med rodskud findes også.

Bladene er finnede og meget lange. Bestøvningen sker ved vindens hjælp. De enkelte blomster er gulbrune og uanselige, men da de sidder samlet i store, forgrenede aks er blomstringen alligevel meget synlig. Frugten er en gul til rødbrun stenfrugt med én kerne. En klase Dadler kan veje op til 50 kilo.

Dadler vokser på store daddelpalmer særligt i Mellemøsten og Nordafrika. Her har palmerne været dyrket i mere end 4000 år, ogsaa i Tyrkiet dyrker man mange dadler, den største import af dadler er fra Irak, Nordafrika og Californien.

Dadler er som nævnt energirige, og der er masser af dem i Mellemøsten. I Tyrkiet spiser man spiser dadler hele året og ikke kun til jul, som man gør i Danmark.
Det siges, at man enten skal spise tre, fem eller syv dadler, fordi profeten altid spiste et ulige antal.

I Ramadan maaneden, spises der masser af Dadler, og mange drikker mælk der til.

Nu skal der laves sauce af avocadoer i Gazipaşa

Alanya og Gazipaşa, som er blevet produktionsgrundlaget for lokale avocadoer og tropiske frugter, sigter mod at introducere nye produkter til markedet. Projektet, som vil blive udført i samarbejde med GZP Agriculture and Food Industry og TÜBİTAK, vil bidrage til både Gazipaşa og Alanyas økonomi.

Produkter vil blive lanceret i Gazipasa, som er blevet produktionsgrundlaget for lokale avocadoer og tropiske frugter. Ifølge virksomhedens erklæring vil avocadosauce blive produceret af Gazipaşa-avocadoer og sælges over hele verden, i første fase bliver det kødsauce, fiskesauce, avocado-mayonnaise, i anden fase, babypuré og morgen mads produkter.

Videnskabsmænd, Lektor Ibrahim Sani Ozdemir, Dr. Ilknur Demirtas og Dr. Oznur Karaoglu, at 12-måneders forarbejde nu er udført og afsluttet

VI VIL FORBEREDE OS PÅ TYRKISKE OG INTERNATIONAL MARKEDER

İsa Yıldız, er fra Gazipaşa og producenter af avocadoer i regionen, vi vil ind i markedet med VOYN-mærket.

Med de produkter, vi har udviklet af avocadoer under mærkenavnet VOYN, vil vi starte produktionen i slutningen af  ​​​​​​2022  i samarbejde med TUBITAK. Produkterne vil blive solgt på det tyrkiske og paa det internationale marked,

‘VI SIGER PÅ BIDRAGE TIL ØKONOMI’

General Manager Serdar Kandemir, fra GZP fødevareindustri, siger: “Vi sigter mod at bidrage til økonomien” med den produktions- og indkøbsstøtte, det vil give de regionale landmænd, samt omdanne avocadoen produceret i regionen til en høj værdi –

“SÆLGES PÅ VERDENSMARKEDET”

VOYN-mærket, som vil blive lanceret i samarbejde med GZP, vil udelukkende blive produceret af avocadoer produceret af tyrkiske landmænd og vil blive solgt på verdensmarkedet.

Muşmula – Mispel

Den kødfulde frugt – Naar frugten er moden, er den blød og lækker, Muşmula findes i Sortehavet og Marmara -regionerne.

Frugten spises ikke før den er moden.

Hvad er en Muşmula/ mispel ?

Muşmula er en frugt, voksende paa et stort, et temmelig grenet træ, den har mange krogede grene, og er i familie med Rosacea.

Muşmula er en frugt, der kan skelnes fra andre frugter, takket være dens meget store frø, frøene er kaffefarvede efter modning. Mispeltræet, som vokser mange steder i Tyrkiet, især i Marmara- og Sortehavsregionerne, træet er også umiddelbart nemt genkendeligt, grundet dens krogede grønne.

Muşmula , har en høj mængde vitaminer og mineraler, og lavt kalorieindhold. Den er rig på fiber, bogstavfordøjelsen.
Frugten har været brugt til alternativ medicin i århundreder,

Muşmula tilhører rosenfamilien, frugten har været at finde i de varme klimaer i Tyrkiet, Iran, Kaukasus og Sydøsteuropa i over 3000 år.

Når Muşmulaen , sælges er den som regel moden, den er velegnet til marmelade og grød. Muşmula , som er meget udbredt i traditionel medicinlitteratur, indeholder en stor mængde B-vitamin, et næringsstof, som eksperter anbefaler at indtage dagligt, og som også er effektivt til at levere og lungerne.
Muşmula , har et højt væskeindhold, som ogsaa giver væskebalance, den understøtter også funktionen af ​​binyrerne.

Frugten er meget velegnet som Te, her koger man bladene, og det er en god og helbredende drik ved halsinfektioner.
Frugten kan ogsaa skæres i smaa stykker, og soltørres, for derefter at bruge det til the, hvilket smager vidunderligt.

I Alanyas gader kan man nærmest ikke undgaa at finde Muşmula, træerne staar over alt, hold øje, og smag paa dem, frugten kan minde om en blomme.

Bjergjordbær – Dağ Çileği

Vilde jordbær – De er kendt under navnet vilde jordbær – Forskellen på dette jordbær fra det almindelige jordbær er, at det er mindre. Bjergjordbærene vokser naturligt i naturen. Den indeholder meget C-vitamin. De vokser paa træer som kan blive op til 8 meter høje.

Bjergjordbærene er bl.a. sunde for hjertet, de er ogsaa kendt for at være effektive mod sygdomme som aareforkalkning.

Bæret indeholder naturlige fibre, og siges at være effektive mod smerter, kramper, samt acne og acne ar, der er desuden masser af antioxidanter i vilde jordbær – Bjergjordbær er særligt effektive til at reducere ødemer.

Ved indtagelse af bjergjordbær, kan udskillelsen virke vanddrivende, og øge udskillelsen af ​​overskydende vand i kroppen.

Bjergjordbær har ogsaa en effektiv evne til at ødelægge vira, hjælper med at hele sår i munden forårsaget af bakterier. Derudover er det vigtigt at indtage vilde jordbær regelmæssigt for at få hvidere tænder.

Barken paa bjergjordbær træer er utrolig smuk, den er nærmest rød, og barken er næsten helt glat.
Man kan købe Bjergjordbær paa markederne i Alanya om efteraaret, men over alt i bjergene bag ved byen vokser de smukke træer, hold øje med dem næste gang, du er på bjergtur.

Avokado

Avocadotræet  ( Persea americana ) er et fint stedsegrønt  træ med en kroget  vækstform . Frugten ( avocado ) er vitaminrig især paa B-, E- og K  vitamin, og meget rig på  umættede fedtsyrer . Ordet avocado (eller avokado) kommer fra det indianske sprog  Nahuatl.

Avocadotræets  bark  er først glat og lysegrøn. Senere bliver den olivengrøn, for derefter at skifte til en gråbrun farve med knudrede  korkporer

Bladene er ovale og læderagtige . Oversiden er blank og græsgrøn med lyse bladribber, mens undersiden er næsten blåligt lysegrå. Blomstringen  sker i  april maj , hvor man finder  blomsterne  samlet i store, bundter.

Frugten  er et pæreformet  bær  med en nopret overfladefarvet kan være fra græsgrøn til næsten sort, læderagtigt skind. Frugtkødet er hvidt, bleggult eller lysegrønt og smøragtigt i konsistensen, kernen er næsten kuglerund og ligner en  nød .

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 10 m (30 x 20 cm/år). Disse tal drejer sig om dyrkede træer. Træerne kan nå en højde på op til 30 m. Under dyrkning holder træerne som regel nede i passende plukkehøjde.

Træet hører hjemme i det sydlige  Mexico  og i det øvrige  Mellemamerika , hvor det vokser i  bjergskove . Dyrkes også i Californien, Spanien, Tyrkiet og Israel / Palæstina.

Der er rigtig mange landmænd der dyrker Avokado i Alanya omraadet.

Appelsiner
Er en af  ​​Tyrkiets  helt store varemærker.

Den store Appelsinhøst i Tyrkiet/Alanya foregår mere end én gang om året. Appelsinerne plukkes før oktober maaned, og helst før den første frost kommer. Når der er frost i træet, begynder bladene at bukke opad. Washington  appelsiner  er de mest almindelig i  Tyrkiet – Men Tyrkiet har mange forskellige appelsin sorter, saa det ender næsten ud i at der faktisk er friske appelsiner at faa det meste af Aaret.
Appelsiner er meget rige paa D og C vitaminer.

Alle appelsiner i Tyrkiet plukkes med hænderne.
I omraadet omkring Kemer og Antalya dyrkes der mange Washington Appelsiner, som menes at være de bedste.

Çağla er det T yrkiske  navn for  mandler,mens de stadig er umodne

Mens de er helt grønne og bløde inden i. For tyrkerne er Çağla ens betydning med forår og det er en af ​​sæsonens første frugter i Tyrkiet . Et mandeltræ har hvide blomster inden de friske  Çağla mandler bliver til frugter

Mandler indeholder protein og kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. Proteinerne fungerer som kroppens byggesten til dine muskler og væv. Mandler har også et højt indhold af ”de sunde fedtstoffer” fra planter, men derfor også et højt fedtindhold. Derfor indeholder rigtig meget energi, men du bør ikke spise mandler i store mængder. Mandler er en god kilde til vitamin E, og styrker dit immunforsvar. De indeholder også flere af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi. Mandler er også en god kilde til en lang række af de nødvendige mineraler: kalk, jern, zink og fosfor styrker dine knogler og dit blodomløb, mens magnesium hjælper din krop med at optage kalk og afhjælpe kramper i muskler,de er gode for blodomløbet og immunforsvaret. Og med  det høje indhold af mineraler er mandler et godt næringsstof-boost og et godt tilbehør til f.eks. salater og vegetarretter. Fedtindholdet i mandlerne kan desuden hjælpe din krop med at optage nogle af vitaminerne fra resten af ​​​​​​​​måltiden. Vælg mandler uden tilsat salt.

De grønne og umodne mandler er sunde, de smager lidt syrlige, men en god smag, man kan spise dem som snack, Tyrkerne dypper dem i salt, og drikker en Raki til.

For mange prikker mandler efter middelhavsferie. Ingen nødder er delikate og anvendelige som mandler. De er fulde af olie, som giver en fyldig og fugtig konsistens.. Lav din egen marcipan af malede mandler, eller rist mandler i sukker på en pande, så de bliver til brændte mandler. Skab spil i din salat eller gryderet med en håndfuld knasende mandler, eller drys sprøde mandelsplitter over laks eller kylling.

I Alanya/Tyrkiet kan man finde mandel træer stort set i alle bjerg omraader, det er et meget smukt træ, og lige nu staar de i blomst.

Hvilke frugter dyrkes i Tyrkiet ?
Er nok et af de spørgsmaal turisterne stiller sig selv, naar man ankommer til Tyrkiet.

Tyrkiet er et PARADIS , naar vi taler om friske frugter, der vokser omkring 80 forskellige slags frugter og bær i landet, klimaet er perfekt til dyrkning af frugter og grøntsager.

Der findes mere end 500 forskellige æble sorter i Tyrkiet, der er omkring 650 pære sorter, og mange forskellige sorter af bananer, alverdens druer, ferskner osv.

Frugterne dyrkes i forskellige provinser i landet, da temperaturer, luftfugtigheden osv. langt fra er ens.

Her nævnes lidt af sortimentet : Bananer, fersken, Musmulah, abrikos, kirsebær, pærer, citroner, appelsiner, mandariner, blomster, kvæde, mandler, valnødder, kastanje, hindbær, mandler, hasselnødder, figner, kiwi, oliven, johannesbrød, mispel, granatæbler, vindruer, jordbær mm

Naar det gælder frugt og grønt i Tyrkiet, kan man sige landet er delt op i klimazoner, da der er store omraader af landet der har vinter, sne og haard frost, hvilket mange frugter ikke kan overleve, selv ikke i drivhuse.

Oliven

Tyrkiet , som har en vigtig plads i verden med hensyn til mangfoldighed af  oliven , der er mange typer  oliven  med forskellige olieniveauer. Den mest populære type oliven er Gemlik  oliven .

Hvad gør man ved friske oliven?

Friske oliven  skal saltes, De lægges i saltlage, indtil de slipper det meste af bitterheden.
Man  skifter lagen nogle gange med en uges mellemrum, løbende smager man dem til, hvis de stadig meget beske, så skal de have en tur mere i saltlagen.

Oliven og olivenolie har en vigtig plads i det tyrkiske folks liv, især i Middelhavsområdet og de Ægæiske regioner. Da oliventræerne for det meste findes i disse to regioner, producerer der meget olivenolie i disse omraader. Imidlertid er oliventræer ikke kun populære i madlavningen, de har også en vigtig plads i tyrkisk kultur og økonomi.

Oliven- og olivenolie, er meget populært i hele Tyrkiet, der er salg af dem på markerne, udvinding af olivenolie og brug af olivenolie i kosmetik og tyrkiske retter.

Oliven og olivenolie har mange anvendelser. Desuden er oliventræet en meget holdbart og hårdt træ, og selve træet bruges til at lave gryder og pander af. Stenene fra oliven bruges til at fremstille halskæder og tesbihs af. Resten bruges til gødning og brændstof.
Intet fra hverken selve oliventræet eller frugterne går til spilde, alt bliver brugt.

Oliven har en meget stor plads i det tyrkiske folks liv.

Oliven  dyrkes  i hele landet, men i vid udstrækning i Iznik og Gemlik.

- Annonce -