- Annonce -

Her finder du de vigtigste oplysninger, du bør vide, hvis du rejser til Tyrkiet på ferie

Apotek:

Apotek hedder på tyrkisk “Eczane” og findes overalt i byen. På apoteker hvor der er en læge tilstede, hedder det ”eczane+”

Normalt er der åbent fra 9.00-20.00, men der findes altid et apotek med døgnåbent. De fleste apoteker er lukket om søndagen i lavsæsonen.
Priserne med håndkøbsmedicin er væsentlig lavere end i Danmark og Norge, og mange køber smertestillende medicin, Viagra og p-piller med større besparelser.

Badning:

Solen er stærk, så husk solcreme, når turen går til stranden. Hav respekt, hvis rødt flag er oppe. I de senere år har der været flere drukneulykker i forbindelse med, at nogle ikke har taget advarslerne seriøst.
Husk at drikke rigeligt med vand. Helst på flaske, da postevandet har en anden bakterieflora, end vi er vant til i Skandinavien.

Borgmester:

Det blev Adem Murat Yucel fra MHP, der blev den nye borgmester for Alanya`s nye storkommune ved lokalvalget den 30. marts 2014. Hans parti opnåede 38,6 % af stemmerne og slog dermed Alanyas tidligere borgmester, Hasan Sipahioglu, fra AKP (Erdogans parti).

Forretning:

Hovederhvervet er turisme, dyrkning af bananer og andet frugt og grønt.

Der produceres årligt 740.022 kg bananer, 2.433.901 kg appelsiner, 8.491.248 kg tomater og 16.651.693 kg agurker.

Kreditkort:

De fleste internationale kreditkort accepterer, og der er mange hæveautomater i Alanya.Der kan også veksles kontanter i de små gule vekselbutikker og hos PTT(posthuset).Vær OBS paa at nogle bankamater tager helt op til 10 % i gebyr. Tjek hvad der staar paa skærmen og tag kortet ud hvis du synes det er for dyrt, og prøv den næste.

Dolmus/Bybusser:

Dolmus VAR navnet på de små minibusser, der primært kørte i Alanya. I dag er det større busser der kører, og de kaldes nu for Bybusser, dog kører der stadig nogle af de gamle.
På Otogar (busstationen) kan du finde oversigter – Prisen for en billet er typisk 5,20 tl.


Drikke:

Vand er billigt. Sodavand, øl og vin koster cirka det samme som i Danmark.Der kommer flere og flere gode tyrkiske vin prøv f.eks. at købe Angora vinene i Migros eller Metro.

Drikkepenge:

Det er god kutyme at give ca. 10 % i drikkepenge.

Elektricitet:

Der benyttes 220 volt. 

Fodbold

Alanyaspor er Alanyas stolthed. Klubben spiller på den første plads nye stadion i Oba med til godt 10.000 tilskuere.Tyrkerne går meget op i fodbold, og forholdene Istanbul ligger langt væk fra Alanya, har mange af de herboende deres favoritklub der. Bl.a. Fenerbache, Galatasaray og Besiktas.

Forsikring:

Det er vigtigt, at du tegner en rejseforsikring. Den offentlige sygesikring dækker ikke i Tyrkiet, så det kan blive dyrt, hvis uheldet er ude. Husk at tegne en forsikring, der dækker verden, da Tyrkiet ikke er med i EU.

Handikap:

Alanya by har gjort meget for at gøre byen mere handicap venlig. Der skal være handicaptoilet på restauranter. Der er lavet mange passager ved de høje kantsten. Lysreguleringer i midtbyen er med speciallyde for handicappede, og bybusserne kan medtage passagerer i kørestole.

Hospital:

Byen har 4 hospitaler. De fleste danskere benytter privathospitalet, Anadolu Hospital, +90 242 522 62 62 eller Baskent Universitetshospital. Begge steder er der altid dansk/norsktalende personale og meget kompetente og hjælpsomme medarbejdere. Husk altid dine rejseforsikringspapirer/kort samt dit pas, når du tager på hospitalet. Du kan også tilmelde din lejlighed hos hospitalet, så en evt. ambulance udrykning nemt og hurtig kan finde frem til din bopæl.

Indbyggere:

De seneste befolkningsopgørelse pr 31/12-2021 fortæller, at der i Alanya bor 350.613 personer. I Tyrkiet er det samlede befolkningstal: 85.689.864 ifølge den seneste opgørelse for 2020

Der findes efterhånden internet på alle hoteller, restauranter og komplekser. 

jul:

Hvert år i december holdes der et stort julemarked på havnen i Alanya.

Kendt for:

Kendt for Kleopatrastranden, den gamle borgfæstning, smuk natur og et livligt byliv.

Kirkegård:

I Alanya er der siden 1990 begravet 198 udlændinge på kirkegården for udlændinge i Alanya. Tal for 2022 kendes ikke endnu

Alanya Kommune har givet 2000 m2 jord til en ny kirkegård i Cikcilli til udlændinge, der bor i Alanya. Den nye kirkegård har kapacitet til 500 gravpladser.

Den første udlænding blev begravet i Alanya for omkring 40 år siden, men i 1990 dannede man den første kirkegård for udlændinge. I modsætning til Danmark, hvor man betaler for sin gravplads, stiller Alanya Kommune gravpladserne gratis til rådighed for udlændinge, der bor i Alanya.

Lufthavne:

Lufthavnen i Antalya ligger ca. 130 km fra Alanya, og det tager ca. 2 – 2,5 timer i bil at tilbagelægge turen.

Lufthavnen i Gazipasa er beliggende 39 km øst fra Alanya centrum. Der er bygget fantastisk god vej derud, og det tager ca. 4 0 minutter i bil. Lufthavnen har fået stor succes, og flere og flere fly kan lande dér. Man kan ofte afkorte transporttiden 1,5 gang ved at lande i Gazipasa fremfor Antalya pga. af den kortere køretid.

Læge:

Der er stort set tilknyttet en læge til alle hoteller, spørg i receptionen.

Nødsituationer:

Det Danske Generalkonsulat i Istanbul. +90 (212) 359 19 00. E-mail: istghl@um.dk

Den Danske Ambassade i Tyrkiet. +90(312) 446 61 41. E-mail: ankamb@um.dk

Opholdstilladelse(gældende for danskere):

Hvis man ønsker en opholdstilladelse Ikamet) i Tyrkiet, kræver det, at man har en gyldig sundhedsforsikring i Tyrkiet, Sygeforsikringen skal dække i den periode, man ønsker opholdstilladelse for. Man kan søge opholdstilladelse 1 eller 2 år ad gange

1 marts 2022, der er kommet nye regler, opdatering er på vej

Du er velkommen til at kontakte mig for hjælp:
sunshinecowgirl1960@gmail.com

Oplevelser:
Forslag til udflugter, klik her:

Forslag til udflugter paa egen haand, klik her:

Posthus:

Posthuset i Alanya hedder PTT og er gult. PTT ligger bl.a. midt på Atatürk gaden, på hovedgaden i Oba og på torvet i Tosmur. Her kan du sende breve, købe frimærker og for øvrigt også veksle kontanter til en fin kurs.

Rejsetips:

Gå ikke glip af et tyrkisk bad, et rigtigt tyrkisk måltid eller den smukke udsigt fra Borgen.

Rygning:

Siden 2009 har det været forbudt at ryge indendørs på restauranter og offentlige steder. Det er fortsat tilladt at ryge udendørs på cafeer og barer. Bliver man taget i at ryge, hvor det er forbudt, koster det ca. 50 euro.

Slanger og kryb:

Alanya har jo et andet klima og derfor også andre dyr bl.a. slanger og skorpioner. Heldigvis er det yderst sjældent, at man har hørt om dødsfald i forbindelse med bid fra disse. I Tyrkiet håndtag ca. 50 slangearter, hvoraf 9 karakteriseres som farlige. I Alanya området er det kun 3 arter, der er farlige, men ikke dødelige, hvis man kommer i hurtig behandling, slangerne hedder: Kafkas Engeregi, Viper Erivanensis og Côl Kobrasi

De 2 slags skorpioner, man skal passe særligt på, er Kara Akrep (stor og sort) og Maurus Palmatus.

Uanset hvilket bud man udsættes for, anbefales det, at man ringer efter ambulancen(112) og bliver kørt til Devlet Hospital, der efter sigende, er de eneste, der har modgiften mod diverse bud. Devlet ligger bag 35 metervejen i krydset, hvor 25 metergaden starter og den tre etagers lampebutik.

Sprog:

Tyrkisk. Mange taler engelsk og tysk. I Tyrkiet kommer man desuden langt med et smil og godt humør.

Sæson:

Alanya kan besøge hele året. Men selv højsæsonen er fra maj til november.

Tandlæge:

Der kan opnås store besparelser på tandlægebesøg i Alanya – helt op til 60 %. De arbejder med det mest moderne udstyr, er veluddannede, og mange har haft en rigtig god oplevelse hos den lokale tandlæge.

Trafik:

Hastighedsgrænserne er i byerne 50 km/t, på landevejen 90 km/t og på motorveje 130 km/t. Man skal køre med sikkerhedssele, og alkoholpromillen må ikke overstige 0,5(i ulykkestilfælde dækker forsikringen kun ved en promille på 0). Skiltningen svarer til de europæiske standarder. Hold godt øje med medtrafikanter, der både kan komme indenom og udenom. Du anbefales at køre stille og roligt. Og allervigtigst: lej en bil med kasko og forsikring hos et seriøst udlejningsfirma, hvor papirerne er i orden, og du kan få hjælp hvis uheldet er ude.. F.eks. Alanya Eurodan i Tosmur.

Transport:

Hvis man vil undgå en lang bustur på 2,5 time fra Antalya til Alanya eller en dyr taxi, når man skal til og fra lufthavnen, er en transfer et rigtig godt alternativ. Du kører i en personbil eller minibus. Hos et af de mest seriøse firmaer er prisen pr person 15 euro fra Antalya til Alanya og 10 euro fra Gazipasa til Alanya. Læs mere på www.selected.as

Tro:

Ca. 98 % er muslimer. Tyrkerne er generelt afslappede i forholdet til religion, og siden Ataturks reformer i 1920èrne og 1930èrne har religion og stat været adskilt.

Taxa:

På tyrkisk “Taksi” – der er mange af dem, og langt de fleste kører på taxameter. Men det kan sagtens være en god idé at prøve at aftale en hurtig pris, inden turen starter.

Det kan også være en god ide at praje en taksi, hvis man vil en tur på Borgen eller til DimCay. Mange af dem er gode “guider”, og her kan man altid opnå en hurtig pris.

Vejledning:

Udenrigsministeriets rejsevejledning finder du på www.um.dk

Visum:

Visumfri i indtil 90 dage. Passet skal være gyldigt i 6 måneder ved indrejse i Tyrkiet.Danske provisoriske pas samt EU-nødpas anerkendes. EU-nødpas skal være viseret.

Den danske ambassade i Ankara er, af det tyrkiske Udenrigsministerium, blevet gjort opmærksom på følgende ændringer i de tyrkiske regler, når en udlænding ved ind- og udrejsen af ​​​​​​​​Tyrkiet ikke har flere tomme sider i sit pas: Efter den 31.12. 2012 vil den. rejsende, der ikke har flere tomme sider i passet, bliver nægtet indrejse i Tyrkiet.

Øvrigt:

Det er forbudt at udføre historiske og arkæologiske fund fra Tyrkiet.

 

 

 

- Annonce -