19.1 C
Alanya, TR
Monday, September 26, 2022
Forside Alt om Alanya Lidt om Alanya´s historie

Lidt om Alanya´s historie

2468
- Annonce -

Det sidste sørøverslag – Da sørøverne tabte Alanya

Sørøver alanya, alanya sørøver, pirater i alanya, julius cæsar
SØRØVERNE

Den unge Julius Cæsar havde været sørøvernes fange i et helt år.

Det havde været et grumt fangenskab, for det var altid uvist, hvad de uciviliserede sørøvere kunne finde på.

De underholdte sig med at gøre livet surt for en eller flere fanger, – og kom der ikke en løsesum, blev der enten gjort kort proces med halshugning, eller staklen blev lænket ved en åre på et af piratskibene.

Det havde været svært at rejse en løsesum i Rom for Cæsar. Det var ikke noget, staten tog sig af, og hans familie var ikke særlig velhavende. Men nu var det lykkes, og han blev sat fri! Han råbte en sidste afskedshilsen til sørøverhøvdingen: ”Jeg kommer tilbage og korsfæster dig!”

I Nordafrika lykkedes det ham at samle en lille hær. Med den kom han tilbage og opfyldte sin trussel! Denne dåd var med til at slå hans navn fast og grundlægge hans formue!

Piraterne var virkelig blevet en voldsom plage for romerne. Pirateriet havde udviklet sig til at true Romerrigets vigtige forsyningsliljer. Der havde i årtusinder været sørøvere på Middelhavet, men det var ved at være for groft. Det var alvorligt, når sørøverne f.eks. standsede de mange kornskibe, der skulle bringe forsyninger til Rom. Det skete ofte, at en romersk embedsmand blev fanget under en sørejse. Sørøverne hærgede ofte havnebyerne, og helt galt blev det, da de overfaldt en konsuls rejseflåde. Middelhavet blev betragtet som et internt romersk hav. Det blev kaldt ”Vort hav!” Myndighederne var nu varmet op til at gå i aktion!

Senatet gav i år 67 f.Kr. opgaven til en af ​​Roms dygtigste generaler:  Pompeius. Han var født 106 f.Kr og døde 48 f. Kr. Han havde gjort sig bemærket under nedkæmpelsen af ​​en oprørshær i Spanien, og havde også deltaget i opgøret mod Spartacus´ slavehær. I år 71 f.Kr. blev han valgt til konsul sammen med Crassus som Roms leder. Dengang, i Republikkens tid, valgte man byens øverste 2 chefer for et år ad gangen.

Det var altså en særdeles kompetent mand, der fik den store opgave at rydde Middelhavet for sørøvere. Han opdelte Middelhavskysten i 13 regioner, der under hver sin legat (overordnet officer) fik tildelt flådeenheder samt medfølgende hærstyrker. Den samlede flådestyrke var på omkring 200 større enheder. Der var skibe i meget forskellige størrelser, som vi kender til flådeskibe den dag i dag. De kunne have forskellige opgaver under angrebene. De største skibe kunne have op til flere hundrede roere, hvor fem mand skulle betjene en åre. Galejslaverne sad lænkede fast ved deres årer ofte til de døde af udmattelse, eller deres skib sank under et søslag.

Det sidste slag var i Alanya

Pompeius selv stod i spidsen for en  task force  på 60-70 lettere skib, der hurtigt kunne rykke ud og foretage overraskelsesangreb.

I den vestligste del af Middelhavet gik det hurtigst med at rense for sørøvere. Det tog kun 40 dage. Derefter gik Pompeius i gang med den sværeste del af opgaven, – den østlige del, hvor piraterne især havde tilholdssteder på Kreta og langs Kilikiens (Tyrkiets syd-) kyster, – altså hen forbi det nuværende Alanya!

I alt erobrede Pompeius 846 piratskibe. Mange af dem overgav sig uden kamp. Kun 71 gjorde nævneværdig modstand. Til sidst var der kun ét sted tilbage:  det nuværende Alanya!

Prøv at forestille dig det syn, der har mødt befolkningen. Plusselig var horisonten fyldt med skibe. Sørøverne tog kampen op. Mænd overmagten var for stor.

De romerske skibe var rene krigsmaskiner. I forenden, lige under vandlinjen, var en vædderstævn. Kunne man ramme lige ind på fjendens skibsside, var der ikke meget at gøre. På nogle skibe var der en slags gangbro, kaldet Ravnen. Den var fæstnet som en landgangsbro med et hængsel i dækshøjde ved skibssiden. Taktikken var så at sejle vinkelret eller i en skråvinkel ind mod fjendeskibet. Når man ramte det, kunne man dreje Ravnen ind over modstanderne og bekæmpe dem oppe fra, inden man strømmede ned over dem.

Sejren over Middelhavets sørøvere blev altså endeligt beseglet i den nuværende havn i Alanya.

Pompeius storhed og fald

Pompeius fik stor hæder af sin indsats. I tiden derefter foretog han et stort felttog i Orienten.

Han erobrede store dele af det indre Tyrkiet og var ogsaa med til at indlemme Israel og Syrien i Romerriget i Aar 64-63 f.Kr. Perioden betød højdepunktet af hans militære ry og stor udenrigspolitisk magt, men hans lange fravær fra Rom havde bragt nye modspillere frem på den politiske scene, – især Julius Cæsar!

Historien er fortællingen om hvorfor vi alle sammen er her og hvordan vi kom dertil, hvor vi er i dag.

Navne, små kampe og store krige har skrevet sig ind i Alanya historie.

Vi har lavet denne artikel om Alanya´s historie, hurtigt og brugbart fortalt, så du kan komme under huden på vores smukke by.

Den første bosættelse i Alanya

Man kan føre bosættelse i området helt tilbage til tusind af år f.Kr. Det tidligst kendte navn på det nuværende Alanya var Coracesium, der betyder “klippe”.

Dette navn møder man så tidligt som i det 4. århundrede f.Kr. Byen, der på det tidspunkt var under persisk kontrol, eksportere honning og vin til Egypten.

Takket være sine stærke forsvarsmure modstod byen i 197 f. Kr. et angreb af Antiokus III den Store.

Piraterne kommer

At det var muligt at modstå denne mægtige erobrer, fortæller om hvor stærk befæstningen var, og den blev endnu stærkere, da piraten Diodotus Tryphon fra 137 f. Kr. begyndte at bruge Alanyas havn som sin sikre base.

Han byggede den imponerende store fæstning på klippen. Byen blev hurtigt centrum for de kilikiske pirater, der hærgede hele den østlige del af Middelhavet i over 100 år.

Piraterne var efterhånden et stort problem for Rom. Som ganske ung og ukendt soldat blev Julius Cæsar taget som gidsel et år i en af ​​piraternes byer, inden der blev betalt løsepenge for ham.

Da han blev løsladt lykkedes det ham i Nordafrika at rejse en lille hær, der kunne slå de pirater, der havde holdt ham som fange. I den forbindelse grundlagde han sin senere berøring.

Det romerske Senat lod i år 67 f.Kr. hærføreren Pompejus udruste en flåde, der skulle rense den østlige del af Middelhavet for pirater. Det førte til et stort og afgørende søslag i Coracesiums havn. Byen faldt som piraternes sidste støttepunkt. Regionen blev indlemmet i det romerske imperium.

Markus Antonius og Kleopatra´s kærlighed

Den berømte dronning Kleopatra fra Egypten fik sit navn knyttet til Alanya i forbindelse med sit kærlighedsforhold til den romerske general Markus Antonius.

Han forærede byen til Kleopatra, der her kunne hente tømmer til at genopbygge sin flåde. Vest for den store klippeborg ligger Alanyas bedste strand , der stadig bærer Kleopatras navn.

På toppen af ​​borgområdet opførte byzantinerne en kristen kirke i det 6. århundrede e.Kr. Der blev også opført lagerrum og rigtig mange cisterner: På det tidspunkt kaldtes byen Kalonoros, der betyder ”Smukke Bjerg”.

Senere besad armenierne området, der også fik en stor betydning under korstogene i det 11. og 12. århundrede.

Alanya historie, alt om alanya, alt om alanya historie, artikler om alanya
En stor statue af Alaeddin Keykubat står ved Luna park i Alanya

1222 overtog de muslimske selsjukeres sultan Alaeddin Keykubat området byen og gjorde den til sin vinterresidens.

Han fornyede byen og byggede Det røde tårn , der stadig ses ved havnen. Han lod også fæstningsværkerne blive genopbygget.

Derefter blev havnen hovedbase for selsjukernes flåde. Byen og den gamle piratborg kom i tiden derefter til at danne ramme om 1001 nats eventyr. Alaeddin Keykubat kaldte byen Alaiye. Det betyder “Ala´s by”.

Under Sultan Mehmet Eroberens styre blev byen i 1471 en del af det ottomanske rige og var op til det 18. århundrede en vigtig havn for handel med Egypten, Syrien og Cypern.

Atatürk, alanya atatürk, tyrkisk historie

Da Atatürk besøgte Alanya

Da Atatürk i 1935 besøgte byen fik navnet Alanya.

Alaiye var på grund af morsekoden fejlagtigt oversat som Alanya. Efter at have set telegrammet spurgte Atatürk: ” Må jeg ikke ændre navnet til Alanya? Faktisk er det et godt navn. Lad det fremover være Alanya ”.

Atatürk besøgte kun en gang i sin levetid, mens Atatürk skrev efter hans besøg et brev til Alanya hvor kan skrev:” Jeg blev dybt rørt over venligheden og den ægte glæde over mit korte besøg i Alanya. Selvom besøget kun var ganske kort, er der ingen grund til at tro andet, og jeg følte ikke, at der var grund til at blive længere. Jeg vil igen udtrykke mine bedste ønsker til alle Alanyas indbyggere. K. Atatürk.

Atatürk, alanya atatürk, tyrkisk historie

Da Atatürk i 1930 besøgte Aspendos, modtog han en invitation fra Alanya og elskede de tilstedeværende fra Alanya, at han ville besøge byen i den nærmeste fremtid.

I sin fritid rejste han ofte rundt i landet, og da han i 1933 sejlede rundt på Middelhavet med skibet Gülcemal, modtog han et telegram fra Alaiye, som byen hed dengang.

Alaiye var på grund af morsekoden fejlagtigt oversat som Alanya. Efter at have set telegrammet spurgte Atatürk: ” Må jeg ikke ændre navnet til Alanya? Faktisk er det et godt navn. Lad det fremover være Alanya ”.

Atatürk, alanya atatürk, tyrkisk historie
Statuen af ​​Atatürk i Alanya centrum

2 år senere i 1935 var Atatürk ombord på en af ​​den tyrkiske flådes destroyere, og han bad om at få kursen sat mod Alanya, så han kunne opfylde sit løfte om at besøge byen. Den 18. februar 1935 meget tidligt om morgenen – én dag før planlagt – anløb skibet Alanya, og Atatürk gik i land.

På grund af den lidt for tidlige ankomst var velkomstkomitéen ikke på plads, men en soldat genkendte Atatürk, og snart blev han budt officielt velkommen.

Efter at have hvilet, barberet sig og spist morgenmad gik Atatürk rundt i Alanyas gader og lyttede til folket og deres problemer. Hvor er du fra? ” spurgte han én. Alaiye ” lød svaret. Nej, det hedder Alanya ”, sagde Atatürk.

Da Atatürk senere på formiddagen var ved at forlade Alanya, kom en fisker med 2 kasser mandariner. Han gav kasserne til mandskabet på Atatürks skib.

Hvor er de fra ?” spurgte Atatürk. Svaret lød:  ”Fra vores have, generelt, fra vores have ”. I virkeligheden var mandarinerne ikke hans egne. Men både mandarinernes rigtige ejer samt folk i Alanya bifaldt bagefter fiskerens gode indfald og hurtige beslutning om at forære mandarinerne til Atatürk, hvor de takkede for hans besøg, som de dog syntes var for kort.

Atatürk skrev tilbage:” Jeg blev dybt rørt over venligheden og den ægte glæde over mit korte besøg i Alanya. Selvom besøget kun var ganske kort, er der ingen grund til at tro andet, og jeg følte ikke, at der var grund til at blive længere. Jeg vil igen udtrykke mine bedste ønsker til alle Alanyas indbyggere. K. Atatürk.

(Uddrag fra Hasim Yetkins bog:”Alanya – fra i går til i dag”).

- Annonce -