- Annonce -

Ramadan og Kurhan Bayram – Eid al-Adha

Ramadanen og Kurban Bayram er lige så naturlige begivenheder i den muslimske verden, som jul og påske er i den kristne del af verden. Vi har samlet nogle fakta om muslimernes vigtige religiøse højtider.

Cirka halvdelen af ​​Alanyas befolkning faster, mens resten enten ikke er religiøse eller betaler sig fra det. Syge og børn er ligeledes undtaget fra fasten.

Man faster fra solopgang til solnedgang, og det gælder mad, vand, tobak og andet, der kan indtages. Derfor er fastemåneden hård især for de troende muslimer med fysisk arbejde, der let taber både 10 og 12 kilo i løbet af Ramadanen.

Ramadanen starter i 2022 – 2. april til 1 maj og varer i 30 dage.

Få et indblik i, hvad ramadan er, hvordan den afholdes, og hvorfor muslimerne afholder den.

Hvad er ramadanen?

Ramadanen er det arabiske navn på den niende måned i den islamiske kalender. Det betyder at en måned i denne kalender går fra og med den nat, det er nymåne til næste nymåne. Den islamiske kalender kaldes ”Hijri-kalender” og har ligesom solkalenderen, 12 måneder på et år. 

Hvornår er der ramadan?

Hvert år rykker starttidspunktet for Ramadanen 11 dage frem i forhold til vores normale solkalender. Datoen skifter altsaa hvert aar.

Man skal have siddet nymånen på himlen for at erklære starten på Ramadanen. Når nymånen er sat, er næste morgen første dag i Ramadan og dermed den første fastedag. Næste gang, der herefter er nymåne, er Ramadanen slut. Der er da gået 29 eller 30 dage.

Afslutningen af ​​Ramadanen

Når sidste dag af Ramadan er forbi, holder man næste dag en fest og højtid, der hedder ”Eid-ul Fitr”. Her samles man til en fælles bøn om morgenen, og besøger i de næste par dage familie og bekendte, for at ønske dem tillykke og velsignelser med Ramadanen.

Hvem skal faste?

Ligesom de fem daglige bønner, er fasten i Ramadan måneden obligatorisk for enhver muslim, der er over pubertetsalderen. Det er dog en forudsætning, at man er sund og rask og med normal forstand.

Fritaget fra faste er bl.a. syge, svage, rejsende, kvinder, der er gravide, menstruerende eller ammende, og personer med et krævende arbejde. Hvis årsagen til, at man er fritaget fra at faste, driver over, skal personen faste på det første mulige tidspunkt derefter. Hvis årsagen er kronisk, skal man, hvis man har råd til det, i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.

Sult skal få dig til at – takke

Den sult, man føler i fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende børn og voksne i verden, der må gå i seng på tom mave. Gud har lovet, at han i Ramadanmåneden, belønner dem, der giver ud af sin rigdom, uanset hvor stor eller lille den er – 10 kroner, 100 kroner, 1 million – eller mere. Mange muslimer afregner og giver den årlige almisse, de skal give (zakat), i Ramandan måneden.

Sulten skal få alle der har rigeligt til at tilbede Gud og takke for de gaver, Han har givet.

Hvor svært er det at faste?

Nye muslimer oplever fasten som en af ​​de sværere ting i Islam. At afholde sig fra noget, der er så tæt på hele tiden, og som man kan snyde med så nemt som ingenting, kræver en helt særlig selvdisciplin. Nye muslimer, og unge der starter på at faste for første gang, faster i kortere tid eller færre dage af gangen for at vænne sig til at faste. Men når først man har lært det, og gennemført det, er der en stor gevinst at hente i den selvtillid, mod og sociale samhørighed, man opnår.

Fasten i Ramadan er en meget social begivenhed. Det er langt nemmere at faste sammen end alene. Og man inviterer ofte familie og venner til at spise sammen, når fasten skal brydes ved solnedgang. Moskeerne er ofte også mere end fyldt til fredagsbøn og den særlige daglige nat bøn under Ramadanen.

Koranens måned

Ud over, at Ramadan er fastens måned, er Ramadanen også “Koranens måned”. Koranen og Ramadan er tvillinger. I moskeerne reciterer man Koranen hver dag til den ekstra nat bøn, og derved går man hele Koranen igennem i Ramadanen. Uanset om man kan faste eller ej, skal en muslim bruge Ramadan måneden til fordybelse i troen og til at give så meget, som man overhovedet kan i form af almisser til trængende medmennesker i verden.

 

Eid-ul Fitr

Eid-ul-Fitr er fejring af den netop afsluttede fastemåned i Ramadan. Denne Eid kaldes også “den lille Eid”. Enhver muslim, der har råd til det, skal inden Eid-bønnen betale en særlig almisse, Zakat ul Fitr, til en trængende person. Almissen svarer til et måltid mad til en person. Normalt varer denne fest 3 dage til Eid fest, men det kan variere. Dette er noget staten fastsætter fra år til år.

Normalt som turist mærker man ikke Ramadanen afholdes, Banker, Posthuse osv. er aabne, og alle butikker fungerer helt normalt.

Hermed en lille film fra Ramadag festpladsen den 9/4 – 2022

Teksten er delvis skrevet af Tea Tovgaard, og Marie Sørensen

- Annonce -