- Annonce -

BRANDENE I TYRKIET I 2021


Der kunne nemt skrives en bog omkring dette, men her er et lille indblik.


Rigtig mange spørger ind til, hvordan det egentlig gik til med de mange brande der hærgede dele af Tyrkiet, fra den 28. juli 2021, og omkring 14 dage frem.
Jeg vil fortælle lidt om det her paa siden, da, det endte med at jeg selv blev en del af alt det forfærdelige der skete.

Det blev til omkring 450 brande, hvor af mange var voldsomme, og det brændte de samme steder i flere dage, fandt var aggressive i de uger det hele stod på, og tørken og varmen var nærmest ulidelig.

Efter som der stort set ikke havde regnet her, det meste af to aar forinden brandene, var alt saa knasende tørt, der skulle ikke meget til at antænde en brand.

Meget store dele af Manavgat omraadet brændte, de gamle smukke fyrtræer, nogen var over 140 aar gamle, omkring 3000 beboelser brændte, alle bøndernes planter og træer laa hen i aske, og tusindvis af dyr gik til i de mange brandene, mange familier blev hjemløse paa faa minutter.


Naar saa store brande opstaar i bjergene, er det ikke nemt at faa slukket ilden, da mange landsbyer ligger nede i smaa dale, det betyder for det første at beboerne ikke kan flygte derfra, men det betyder ogsaa at brandvæsnet ikke kan komme dertil og slukke. .
 
brandende fra jorden, det maatte mange steder foregaa fra luften, og med fly.


For lige at starte fra foraaret 2021, der var en 18 dages lang lockdown grundet Corona i Tyrkiet (inden det var der mange 4 dages lockdowns) – ALT var lukket og slukket i hele landet, ogsaa i Alanya, det ligger nærmest en spøgelses ved, kun det arbejdende folk der arbejdede i sundhedssektoren, bagerier, mad producenter maatte tage paa job, ALT andet var lukket, og ingen maatte gaa ud.
DER besluttede jeg og nogle andre friske og hjælpsomme mennesker at vi ville prøve om vi kunne stabile lidt penge på benene, saa vi kunne købe mad til de haardest ramte i landsbyerne, som sagt saa gjort, vi fik samlet sammen saa vi kunne købe næsten 1 ton mad, som vi bragte til bjergene, og befolkningen var mere end taknemmelige.


Jeg tænkte herefter, at det var en god fornemmelse at kunne være en del af at hjælpe de stakkels mennesker, men det var et kæmpe arbejde, jeg tænkte ogsaa at det ville jeg nok ikke gøre en gang til, det var et stort projekt.


SAA startede brandene den 28. juli 2021, og det blev bare ved og ved, her i Alanya, havde vi flere dage, hvor solen ikke kunne skinne igennem askeskyen, det virkede taget, og vores altaner var graa af aske, men heldigvis var der. ingen brande.
i Alanya, de nærmeste var omkring 15 km herfra, men vi kunne jo følge med naar vi gik ud paa altanen, vi kunne se helikopterne samle vand fra havet, vi turde næsten ikke læse aviserne til sidst.

Folk omkring os blev evakueret til skoler, fordi man ikke vidste om brandene ville naa deres hjem.
Heldigvis omkom der kun 8 mennesker, hvilket jeg synes er ret enestaaende, med de meget komplicerede slukningsmuligheder der var, men frygteligt alligevel.


KUN 2 dage efter den første brand, var der ikke andre muligheder, end at begynde at samle midler sammen igen, befolkningen havde jo mistet alt, de sov i asken, alt el og vandledninger var brændt, de havde kun det forbrændte tøj de havde paa. .
.

Vi fik købt et kæmpe læs af forskellige ting, som vi havde kunne hjælpe dem lidt, paa 4 dage efter den første brand var jeg i bjergene for første gang, jeg var saa rystet, og ked af det, det var meget værre end vi havde set i medierne, det var et forfærdeligt syn der mødte min kammerat Mehmet og jeg. Vi talte med folk, nogle ville gerne tale om deres forfærdelige oplevelser, og fortælle om hvor bange de var, da de saa ilden nærme sig deres huse, og de var helt sikre paa at de ville brænde ihjel, og fortællingerne om hvor de forgæves havde forsøgt at redde deres dyr, var virkelig skræmmende, og der var gaaet ild i nogle af de landmænd, men de matte opgive, dyrene kunne ikke reddes.


Vi fik afleveret alle de ting vi havde med, men alt synes at være haabløst, jeg anede ikke hvor jeg skulle begynde eller slutte, jeg var nødt til at have hjælp til det her.

Det hjalp jo ikke meget at give dem gryder osv. de havde jo ikke et komfur, de havde INTET.


Vi kørte hjem med tom bil, saa købte jeg en masse øjendraaber, smertestillende piller, gips og forbindinger, vi købte mad, og fik bestilt en masse madrasser, puder og tæpper, på dette tidspunkt anede ingen, om der ville komme hjælp fra kommunerne og staten.

MEN det skete meget hurtigt, inden for en uge, begyndte man allerede at fjerne de brændte murbrokker og alle de brændte dyr, alle blev tilbudt en beboelses vogn, der blev sat generator op i de fleste landbyer, saa de havde lidt strøm, vand maatte de hente i kilderne. Beboelses vognene blev udstyret med toilet, køleskab, komfur, en seng og det mest nødvendige, Kizilay (Kan sammenlignes med DK røde kors) begyndte at bringe mad ud til beboerne, og det gør de stadig nu efter næsten 7 mdr.
Der blev oprettet indsamlings steder paa torvene i Alanya, og mange andre steder, man kunne ogsaa selv bringe hjælpen ud til 3 forskellige samlings steder i Manavgat.


Og VI fortsatte ogsaa kampen med at samle ind, der var brug for alt, der overhovedet kunne samles ind, vi besøgte i starten landsbyerne hver eneste uge, og nogen gange 2 gange om ugen, de var saa glade og taknemmelige, i alt bragte vi hjælp ud til 57 landsbyer.
Allerede i september 2021, begyndte man at opføre nye huse, med økonomisk hjælp fra staten, mere end 3000 huse skal genopbygges, adskillige hektar skal tilplantes med oliven, appelsin, pære træer og meget andet, bønderne skal igen have dyr i deres nye stalde, det kommer til at tage lang tid, inden alt er som det skal være.
Vand og EL ledningerne er lagt i jorden, saa alle igen har strøm og vand.


Vi fortsætter ogsaa vores arbejde, i nogle maaneder har vi samlet brugt, men godt tøj ind, vasket det hele, vi har ogsaa samlet børnetøj, blyanter og papir, gardiner, tæpper, puder, dyner, krykker, legetøj og mange andre ting ind, alt er bragt ud, og igen har vi KUN mødt glæde og stor taknemmelighed.


Vi fortsætter indsamlingen ind til alle er flyttet ind i deres nye huse, vi kan simpelthen ikke slippe dem før, mange af dem har vi jo faaet et helt specielt forhold til, ikke mindst fordi vi har lyttet til dem, trøstet dem, selv om alt var en ringe trøst, saa har vi gjort hvad vi kunne for at hjælpe, ikke kun i form af at give dem ting de har brug for.


Jeg vil hermed sende den største TAK, til alle jer der har doneret det ene eller det andet, og til de Chauffører/virksomheder der har doneret transport, INTERWEST TRANSFER, DURAN ERKUS, MEHMET TIK MAK, OG ALI ASLAN, samt Flere private,
Ogsaa et kæmpe tak til alle jer der har doneret og dermed gjort det muligt for os, at vi i fællesskab kunne hjælpe, det har været en helt uvorderlig hjælp for os –
Sidst men ikke mindst tak til jer, der har hjulpet med distributionen, det har været krævende at pakke og læse biler og faa tingene kørt ud, i har alle gjort en kæmpe indsats, TAK, en speciel tak til Charlotte Arnboe, ogsaa en stor tak til Susse Nielsen, Tobias Jørgensen, Svend Aagaard og Jesper Mathiasen.

Af hjertet tak.

Siden bliver løbende opdateret – Tak fordi du læste med.

- Annonce -