Kappadokien, Mixx travel, udflugt til kappadokien,
- Annonce -

Et besøg i Kappadokia er lidt ligesom at åbne en historiebog, hvor man i de smukkeste omgivelser bliver taget med på en rejse mange hundrede år tilbage i tiden.

Levende kan man forestille sig hvordan livet var her, samtidig imponeres man over hvad mennesker kunne skabe og bygge for 2000 år siden – og endnu tidligere. Det er en kæmpe oplevelse.

Book tur til Kappadokien hos Mixxtravel på tlf: +90 541 539 50 00 eller e-mail alanyaguide@mixxtravel.com.

Kappadokien, Mixx travel, udflugt til kappadokien,Den enestående natur, der er opstået i dette område omkring byerne Nevsehir, Avanos, Ürgüp og Göreme findes stort set ikke andre steder i verden. Kombinationen af vulkanisk tuf, der er et blødere materiale og lavaen der er hårdt, har gjort det muligt at skabe huler i klipperne både over og under jorden.

Kappadokien, Kaymakli, underjordisk by, kappadokien underjordisk by
Når byerne blev angrebet blev en kæmpemæssig sten rullet foran indgangene, så fjenden ikke kunne få adgang

Underjordiske byer

Der er over omkring 36 underjordiske byer i området og en håndfuld af dem er åbne for offentligheden. Den sidst opdagede ligger centralt i Nevsehir og er ligeså stor som 46 fodboldbaner. Den “nye” underjordiske by forventes at åbne for offentligheden omkring 2022.

I det andet og tredje århundrede søgte de kristne tilflugt i de underjordiske byer, når romerne angreb. De kunne nogle gange være nød til at opholde sig helt op til flere uger i deres underjordiske hjem indtil faren var drevet over.

Allerede i 1600 år f.kr. brugte Hittiterne de underjordiske lag, fordi temperaturerne i Kappadokien kunne svinge fra 35 grader om sommeren ned til minus 15 grader om vinteren.

Imponerende er også den store ventilationsskakt på 90 meter.

Den underjordiske by i Kaymakli

En af de bedst bevarede og største underjordiske byer hedder Kaymakli. Byen var i hele 7 etager og man mener, at omkring 20.000 mennesker kunne leve her, når de var under angreb af de romerske hærstyrker. I dag kan man komme ned og ved selvsyn opleve de 4 øverste etager af en hel by med små lejligheder, køkkener, kirker og kapeller. Der var også specielle afdelinger til vinproduktion og til produktion af hørfrø olie som blev brugt som lampeolie, så man kunne se noget under jorden.

Imponerende er også den store ventilationsskakt på 90 meter. Når man hælder en sjat vand ud på 4. etage, der er ca. 30 meter under jorden, går der 8 sekunder inden man hører skvulpet. Fra denne skakt fik man både frisk luft og vand.

Når byerne blev angrebet blev en kæmpemæssig sten rullet foran indgangene, så fjenden ikke kunne få adgang. I byen var der også mange smalle tunneler, der gjorde det vanskeligt for de romerske krigere i fuld kampuniform og med store lanser at komme igennem.

Kappadokien, Mixx travel, udflugt til kappadokien,
EN af de mange smukke udhullet tuffer i byen Göreme.

Göreme og områdets fantastiske historie

Kappadokien er kendt for sine karakteristiske bjergformationer, et gammelt vulkansk område. Den lille by Göreme ligger i centrum af området med sin helt specielle natur og historie.

Kappadokien er en af de vigtigste steder for kristendommens udbredelse. Kristendommen havde trange kår i begyndelsen, men efter år 313 e.Kr., hvor Konstantin den Store var kejser, blev kristendommen tilladt, og der blev bygget både kirker og klostre i området.

Göreme Frilandsmuseum er en helt speciel oplevelse, og området er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste siden1985. I Göreme er der op imod 150 kristne kirker skåret ud af klipperne og indrettet som kirker med freskoer/kalkmalerier, som viser Jesus livshistorie fra fødsel til korsfæstelse.

Kappadokien, landet med de smukke heste, ridetur i kappadokien, udflugter til kappadokien
Navnet Kappadokien stammer fra det oldpersiske Katpatuka, der betyder ”landet med de smukke heste”.

Kappadokien unikke landskab

Kappadokiens historie går flere millioner år tilbage til vulkanudbruddene i Erciyes- og Hasanbjergene, der grundlagde landskabet, som vi kender i dag. Det er som at komme til en anden planet.

Området i Kappadokien har været underlagt mange forskellige herskere: Hittittere, frygier, persere, romere, seldsjukker, genovesere og osmannere. Navnet Kappadokien stammer fra det oldpersiske Katpatuka, der betyder ”landet med de smukke heste”.

Et kors lavet i tuffen i Pasabag dalen, også kendt som munkedalen.

Fra det 6. århundrede var der konstant kaos i Kappadokien med udbredelsen af islam, opstande i kejserriget og invasioner ude fra. Og selv seldsjukkernes overtagelse af Anatolien i 1000-tallet ændrede ikke de kristnes tro. Gudstjenester blev tilladt alle steder, og kirker og moskéer blev opført på samme sted og i samme periode – et stærkt symbol på, hvor tolerante disse to samfund var over for hinanden.

Det er den kristne historiefortælling, der fylder i område og skyldes det at det er de mange freskoer er blevet bevaret igennem århundrede.

Et besøg i Kappadokien er absolut mindeværdig og noget alle skulle prøve.

Kappadokien er en fantastisk 3-dages tur med afgang fra Alanya før solopgang.

Hvis du ønsker at besøge Kappdokien kan du kontakte Mixxtravel på tlf: +90 541 539 50 00 eller e-mail alanyaguide@mixxtravel.com.

- Annonce -