Bananer alanya, alanya bananer, historie om bananer
- Annonce -

I den sidste halvdel af det 19. århundrede var søvejen Alanyas vigtigste forbindelse med omverdenen.

Skibene gik især til Cypern og Ægypten med træ, sesamfrø, bønner, nødder og frugt og havde salt, sæbe, olie og pynteting med tilbage.

Det var på sådan en rejse, at købmanden Serifali Ahmet Aga tog en bananplante med tilbage til Alanya, hvor han plantede den i sin have som pynt.

Familien fik strenge ordrer om ikke at spise bananerne, da de formentlig var giftige. Da de modne bananer faldt til jorden, blev familiens rengøringskone fristet og smagte på dem. Hun syntes om smagen og fortalte det til andre.

Bananer alanya, alanya bananer, historie om bananerFra havefrugt til stor industri

Således blev myten om de giftige bananer aflivet, og der kom gang i banandyrkningen.

Fra 1920’erne steg efterspørgslen, og plantagerne bredte sig, så de i dag er koncentreret om et 200 km langt bælte langs kysten fra Manavgat til Anamur.

Dette bælte er det eneste sted i Tyrkiet, hvor klimaet tillader banandyrkning. Bananen er nemlig en utrolig skrøbelig plante, der kræver meget vand og et mildt klima. Når vinteren nærmer sig, og vejret bliver ustabilt, sættes der plastik om bananklaserne for at beskytte dem.

Det er muligt at høste bananer 2 gange årligt, og hver plante kan give omkring 75 kg pr. høst. Hvert år produceres der 40.000 tons bananer, hvilket dog ikke er nok til at dække efterspørgslen på hjemmemarkedet.

Konkurrencen fra importerede bananer har siden 1984 reduceret den indenlandske produktion, og flere steder ses tomme terrasser, hvor der tidligere har vokset bananer.

 

- Annonce -