gazipasa, udflugter i alanya, alanya udflugter, kør selv udflugter alanya
- Annonce -

Når man kører de godt 40 kilometer fra Alanya til Gazipaşa ad den nyanlagte og fine
hovedvej ser man meget af det originale Tyrkiet.

Ikke så mange turistskilte, kyst, bjerge og bananplantager.

Netop på denne strækning finder man et af de mest velegnede dyrkningssteder for de små søde bananer med den skønne smag.

Se også: 5 velsmagende frugter fra Alanya

Gazipaşa er i de senere år blevet meget mere kendt på grund af den nye lufthavn, der har fået fornem succes på rekordtid. Lufthavnen ligger i den vestlige ende mod Alanya, så de fleste ser kun minimalt af denne skønne by, der så absolut er et besøg værd.

Byens hovederhverv har i århundrede været landbrug, bananer, appelsiner og friske fisk fra havnen.

Når man går i byens små gader forestiller man sig, at sådan var Alanya for 20 eller 25 år siden. Her går og står tiden stille, selvom man også kan fornemme, at udviklingen på det seneste er gået stærkt. Nye bygninger skyder op, og kæder som L.C. Waikiki og Burger King er allerede åbnet i byen.

gazipasa, udflugter i alanya, alanya udflugter, kør selv udflugter alanyaOm fredagen kommer bønderne til byen for at deltage i fredagsbønnen. I centrum af byen er den stor moske, som også danner baggrund for den årlige granatæble festival.

Gazipaşas indbyder indenfor til et kigge og billig shopping. De venlige butiksindehavere møder deres gæster med glade smil.

Fredag er en god dag at besøge byen. Man fornemmer tydeligt, at mange fra de små byer er kommet til byen og denne dag har sit helt eget liv i Gazipaşa.

gazipasa, udflugter i alanya, alanya udflugter, kør selv udflugter alanyaDet er også om fredagen, at byen har sit store marked. Midt i byen finder du markedspladsen, hvor cirka halvdelen er overdækket. Et væld af farver, frugter og grønt bliver solgt her og der er virkelig noget for enhver smag.

Er du til frisk fangede fisk, er Gazipaşa også det helt rigtige sted at besøge. Byen er kendt for sin havn og her fanges hver morgen masser af fisk, som kan købes i området ved markedspladsen. Gazipaşa er kendt som et godt fiskeområde og mange tager herud og fisker, fordi der simpelthen er mange flere fisk udenfor kysten. Prisen er 15-20 tl for et kilo friskfanget fisk.

Se også: 12 oplysninger flyselskaberne ikke fortæller dig

gazipasa, udflugter i alanya, alanya udflugter, kør selv udflugter alanyaHavnen og stranden i Gazipaşa

Når man kommer fra Alanya drejer man til venstre ind i byen i rundkørslen ved den store moske. Her er det man kan gå rundt og opleve byen, markedet og moskeerne. Drejer man derimod i rundkørslen til højre og kører cirka 2,5 kilometer kommer man til den hyggelige havn og den fine sandstrand.

Havnen bærer præg af, at den er for erhvervsfiskere der i deres både hver morgen sejler ud for at fiske og fange til dagen og vejen. Her er utrolig smukt og man fornemmer at der ikke går mange år før stilheden og roen afløses af hoteller og turister. Det er det simpelthen for velegnet til at undgå.

Hvis man fra havnen følger stranden hen mod den store røde klippe oplever man den
fineste sandstrand, picnic pladser hvor lokale nyder frokosten mens børnene leger på legepladsen og bedste tager en tur i motionsredskaberne på Gazipaşas strandpromenade. Helt henne under klippen ligger der en fin strandrestaurant, hvor man kan nyde en god middag og en forfriskning.

gazipasa, udflugter i alanya, alanya udflugter, kør selv udflugter alanyaHistoriens vingesus

Lige før man kommer ned til havnen er der et skilt til venstre hvor man kan køre op mod ”Selinus” – en gammel borgruin fra det 6. århundrede før Kristus. Fra toppen af den lille halvø, hvor Selinus borgen ligger, er der en imponerende udsigt over byen.

Hvis man vil op og se ruinen, er der trapper næsten helt op – det tager cirka 40-45 minutter at gå op til toppen, men så er belønningen også en helt eventyrlig udsigt.

 

- Annonce -