- Annonce -
  1. Bybusser (tidligere kaldet Dolmus) og taxa

Det er meget nemt at tage bybusserne rundt i Alanya, eller man kan tage en taxa.

At tage bussen i Alanya er meget nemt og billigt, hvis du kender de grundlæggende ruter og numre på busserne.
Busruterne er udvidet saa der nu er busforbindelser helt til Mahmutlar. 

Dolmus stationen er busstationen for bybusserne, den ligger midt i Bazaren i Centrum af Alanya, faktisk imellem Ataturk Bouleward og 25 meter vejen. som er beliggende i centrum af Alanya.
Her finder du en oversigt over alle busruterne, dog er det ikke altid den er helt opdateret, hvis der er ruteændringer.

Det er meget billigt at køre med bus i Alanya, du betaler 8,50 (prisen er steget den 10. juni 2022 til 8,50 TL pr. billet, grundet de voldsomme stigninger af brændstof)
Tyrkiske Lira uanset hvor langt du kører med bussen, som prisen er lige nu.
Børn under 4 år er gratis.

Førhen stillede man sig bare op paa fortorvet, et tilfældigt sted, saa stoppede busserne, det gør de ikke mere, de stopper KUN ved busstoppestederne, som enten er et glas, eller en pille med bogstavet D paa.
Men det er altid klogt at give Chaufføren en lille vink, der fortæller at du gerne vil med bussen, og kører han forbi, er det ikke fordi han ikke vil have dig med, saa er det fordi bussen er fyldt op, hvilket den tit er , men der kommer en bus mere efter ca. 10 minutter.

Vedr. betaling i busserne, kan du købe et to-turs kort som det mindste, det kan du betale kontant eller med traadløst kreditkort.
Du kan ogsaa vælge at købe et buskort, hvor man selv fylder penge paa, buskortet kan købes mange steder, og i rigtig mange kiosker, kig blot efter et skilt i vinduet, eller et lille flag der ser ud som et billede herunder.
Buskortet koster 7,50 Lira, det er ikke personligt, saa du kan betale for alle dem, du ønsker med kortet, naar du har købt kortet kan du fylde de penge på du ønsker, og du gemmer kortet til næste gang, du kommer til Alanya.
HUSK man stiger ind ad fordøren, ringer paa klokken i god tid, og stiger ud af bagdøren.

Paa linket her, kan du se køretiderne paa alle ruter
http://alanyahalkotobusleri.com/index.php/otobus-saatleri-2/

Her kan du læse hvilke steder du kan købe Kent Card

Her er køreplanen:

Ønsker du derimod at køre med Taxa, er det ogsaa dejligt nemt, og billigt i forhold til Danmark.

Alle Taxaer i Alanya er gule, som den paa billedet, (der findes dog ganske faa taxaer, som alm. personbiler, de er ogsaa gule) nogle vognmænd har biler kun til 4 personer, mens andre har biler til 6/7 personer.
Aftal altid en pris med chaufføren inden i sætter jer ind i bilen, eller bed ham om at sætte taxametret til, hvis han ingen af​​delene vil, saa forlad ham og tag den næste taxa.

Hvis man f.eks hyrer en taxa en hel dag, er det normale kotume, at man betaler hans frokost, morgenmad, eller hvad det matte være, man kan, hvis man har lyst invitere ham til at sidde og spise sammen med jer, eller han sidder for sig selv…… Men det er altid hyggeligt at spise sammen med chaufføren, da de altid med et smil, meget gerne fortæller om deres skønne land, om Alanya, eller traditioner osv. Her skal man saa sikre sig at han taler engelsk.

Pris for en taxa:
Priserne er lige steget her den 27/6 – 2022 – Startgebyret er 10 lira, og 14 lira pr. kørt kilometer – Der er dog en mindstebetaling – Hvis man KUN kører f.eks. 300 m, saa lyder den mindste betaling paa mindst 30 lira-

God tur, uanset om du kører i bus eller med Taxa.

 

 

- Annonce -