- Annonce -

Vil du gerne bo helt ud til stranden i Alanya?

Vi har i samarbejde med Mixx travel fundet 5 lækre hoteller i Alanya, som alle ligger på stranden eller kun et stenkast derfra!

Anjeliq Downtown Hotel

Anjeliq Downtown Hotel har i løbet af vinteren 2018/2019 gennemgået en omfattende renovering, og da hotellet igen slog dørene op i foråret 2019, fremstod hotellet som helt nyt. Hotellet ligger centralt i Alanya, kun 50 m fra Kleopatra Stranden og er ideelt for alle, som vil bo i smagfulde omgivelser og tæt på både by og strand.

Man kan roligt sige, at arkitekten har haft frie hænder til at sætte sig eget præg på indretningen, og er moderne og unik. Overalt finder du små finurlige detaljer, og ikke to værelser er indrettet ens, hvilket også giver en god grund til at besøge hotellet mere end én gang. Her bruges cykler som vægudsmykning, og to store giraf-figurer overvåger restauranten og det åbne køkken, hvor kokkens arbejde kan følges på tæt hånd.

Til hotellet hører et lille pool område med en lille pool og få solsenge. Hotellet har også sit eget wellness center med hamam, sauna og mulighed for massage (alle behandlinger mod betaling).

Læs mere og book hotellet her!

Palmiye Beach Hotel

Drømmer du om at bo lige ud til Kleopatra Stranden? Så er Palmiye Beach Hotel det helt rigtige valg for dig.

Her er ikke et stort udvalg af faciliteter, men med hotellets fantastiske beliggenhed er det heller ikke nødvendigt. Tættere på stranden kan du næsten ikke bo, hvis du samtidig også gerne vil bo i byen, med dens mange muligheder for oplevelser, shopping og store udvalg af restauranter og barer lige uden for døren.

Dagene kan tilbringes på en liggestol på stranden, kun afbrudt af en dukkert i havet nu. Der er også rig mulighed for at prøve kræfter med alverdens former for vandsportsaktiviteter (mod betaling). Til hotellet hører også en lille pool. Bryder du dig ikke om at få sand mellem tæerne, kan du i stedet benytte hotellets egen solterrasse, som også har direkte udsigt til havet.

Palmiye Beach er inkl. morgenmad, men du har nu også mulighed for at bestille frokost og/eller aftensmad hjemmefra – lige præcis når det passer dig.

Læs mere og book hotellet her!

Hawaii Suite Beach Hotel

Hawaii Suite Beach Hotel er et godt mellemklassehotel beliggende ca. 1 km fra Alanya centrum. Hotellet er et godt udgangspunkt for alle, som ikke stiller krav til mange faciliteter på hotellet, men gerne vil bo tæt på stranden.

Poolområdet er ikke så stort – men der er pool, børnepool og en mindre solterrasse med liggestole og parasoller. Til gengæld ligger Øststranden kun 50 m fra hotellet. Her kan du leje solsenge og parasoller. I hotellets lille spa center kan du nyde både et traditionelt, tyrkisk bad samt massage.

Læs mere og book hotellet her!

Kleopatra Balik Hotel

Kleopatra Balik Hotel er et fint 3 stjernet hotel, beliggende kun et stenkast fra den berømte Kleopatra strand. Her er ikke mange faciliteter, men hotellet er et rigtig godt valg for venner, par og familier med store børn, der gerne vil bo tæt på både stranden og byen.

Ved det lille pool område er der en pool med børnesektion og en lille solterrasse med liggestole og parasoller. For at komme på stranden skal du blot krydse hovedvejen. Her er der rig mulighed for at prøve kræfter med alverdens former for vandsportsaktiviteter.

Et par aftener om ugen arrangerer hotellet underholdning og musik om aftenen. Vær opmærksom på, at hotellet er populært blandt unge mennesker i højsæsonen.

Læs mere og book hotellet her!

Sultan Sipahi Resort Hotel

Dejligt 4 stjernet hotel med en rigtig god beliggenhed i det hyggelige Damlatas område. Kleopatra stranden ligger kun 50 m fra hotellet – du skal blot krydse vejen for at få sand mellem tæerne.

Hotellet består af 3 mindre blokke, bygget omkring 2 swimmingpools – heraf en med vandrutsjebane – børnepool og en hyggelig solterrasse.

Trænger du til lidt selvforkælelse tilbyder hotellet et spa-center med indendørs pool, lille fitness rum, tyrkisk bad, sauna og massage. I højsæsonen arrangerer hotellet jævnligt aktiviteter og underholdning for både børn og voksne.

Hotellet er et All incl hotel.

Læs mere og book hotellet her!

- Annonce -