- Annonce -

De er to skønne originaler på deres helt egen facon. Deres lejlighed i Oba emmer af hygge, livsglæde, nips, retro, farver og blomster. Og på væggen troner et billede af Kong Kristian ved siden af Medusas øje. Dorthe og Bruno forener det bedste fra begge verdener og elsker og respekterer begge de vidt forskellige kulturer. Det mærker man, når man møder dem på Gögbels højslette til wrestling, og det mærker man, når man besøger dem i deres gæstfrie hjem i Ersoy i Oba til en påskefrokost med alt det et dansk påskebord indbefatter.  Der var ellers ikke meget, der indikerede, at Hornbæk pigen Dorthe og Bruno, der stammer fra Ikast, skulle nyde så stor en del af deres liv sammen eller i Tyrkiet.

  • Jeg arbejdede i hjemmeplejen på Frederiksberg og kom i mange tyrkiske hjem, og det var altså ret problemfyldt. Derfor havde jeg absolut ingen lyst til at skulle herned. Men et godt tilbud fra Bravo Tours i marts måned 2008 ændrede alt, og vi blev så glade ved Alanya, at vi allerede få måneder efter købte vores lejlighed hernede, og nu kommer her alt det vi kan, fortæller Dorthe Bregning med sit velkendte smil.

Der er højt til loftet i den lille lejlighed og i deres holdning til livet. Dorthe taler et pænt københavnsk, mens Bruno udtrykker sig i klare vendinger med sin midtjyske jargon og dialekt. Bruno vil have sin elskede Jaka bov og sin cocktailpølser med, mens Dorthe er mere til det lidt mere avancerede. Alligevel har de to vidt forskellige personligheder fundet sammen i et smukt parløb med masser af gode venner fra Tyrkiet, Danmark, Norge og mange andre lande.

  • Vi var kærester i starten af firserne, men derefter så vi ikke hinanden i over 25 år, hvor vi levede hvert vores liv. Så mødtes vi til en begravelse i Hornbæk kirke i 2007, og siden da har vi været uadskillelige, fortæller Dorthe.

Dorthe driver smørrebrødsforretning i Horsens sammen med Brunos datter, og Bruno arbejder som fængselsbetjent og kan også fortsat skrue i en bil. De tager gerne vagter i helligdagene og ved højtiderne, så de har en tjeneste til gode, når de gerne vil afsted. De har taget turen til Alanya over 60 gange siden foråret 2008.

  • Det bliver til mellem 7 og 10 gange om året og kan være alt fra fire dage til fire uger. Vi rejser gerne fra København, Billund, Hamborg og Aalborg. Det betyder ikke noget, bare prisen er rigtig. Vi rejste engang i højsæsonen i uge 29 på en returbillet for kun 400,- kr. pr. mand, fortæller Bruno stolt som den uldkræmmer, han også er.

Det var ikke lige deres plan, at de skulle blive boligejere i Tyrkiet. I starten var de mest til hotel, men en afbudsrejse med Tjæreborg ændrede det. Hotellet var overfyldt, og derfor blev Dorthe og Bruno installeret i et lejlighedskompleks over for hotellet midt om natten, da de ankom.

  • Vi anede ikke om, vi var tæt på stranden, byen eller noget som helst. Og da vi vågnede og kiggede ud, var det første vi så to kameler, der stod og spiste græs. Det var en skøn lejlighed med strygebræt og køkken, hvor vi selv kunne lave mad og i et herligt kompleks uden støj og ballade. Poolen var skøn, og på tredje dagen blev vi enige om, at her ville vi gerne bo, og det har vi så gjort siden, fortæller Dorthe med sin karakteristiske latter.

På trods af at Dorthe og Bruno ifølge eget udsagn ikke er så gode til sprog, men udelukkende klarer sig med kropssprog og deres smittende smil, har de oplevet fantastisk meget. De er også blevet inviteret på middag i tyrkiske hjem af folk, som de ikke kendte og meget andet spændende.

  • Vi lejer en bil hos Eurodan, og så kører vi op i bjergene og ser, hvad der sker. Der er så smukt, og de mennesker, vi møder, er så søde, vi oplever en masse. Og vi kommer altid hjem igen. Nu er ”spækhuggeren fra Horsens” også begyndt at cykle op i bjergene, griner Dorthe kærligt med hentydning til Brunos nye dille – cykling.

Med fra Danmark har Bruno medbragt en fin BMW cykel, som passes og plejes og bliver flittigt brugt. Selvom Bruno ikke har cyklet meget tidligere, nyder han sine ture rundt i byen og op i bjergene.

  • De første par dage efter vi er landet, cykler jeg ind til enden af Kleopatra stranden og lidt rundt i byen, sådan cirka 25 kilometer i alt, så røven lige vender sig til sadlen. Men derefter er det ud til Tosmur og op langs Dimcay på mine bjergetaper. Cirka 12 kilometer oppe er der et fint sted, hvor jeg lige kan få to Efes, inden jeg triller ned igen. Det er jo ferie!
    I efteråret havde jeg mit barnebarn Victor på 9 år med på turen derop, og vi lejede en fin cykel til ham. Han var bagefter så træt, at han faldt i søvn, da vi om eftermiddagen var ved stranden. Men to dage efter sagde han: Morfar vi skal derop igen, fortæller ”spækhuggeren fra Horsens”, der hverken minder om ”ørnen fra Herning” eller ”kyllingen fra Værløse”, når han iklæder sig sin fine cykeltrikot. Men elsker det, næsten lige så meget som Dorthes skønne mad og hans Jaka Bov og cocktailpølserne fra Beauvais! Bruno er til det hele!

De elsker god mad og gode venner. Bruno holdt fornylig sin 60 års fødselsdag på en restaurant i Oba, og der er altid fest og farver. Uanset om de spiser dagens ret hos den lille lokale Kismet restaurant i Oba til 10,- tl, en stor bøf hos Kim på Le Grille, eller den står på leverpostej, frikadeller og flæskesteg i privaten. Dorthe og Bruno forener alt det bedste fra de vidt forskellige kulturer og er et bevis på, at med et smil og et åbent sind kommer man langt i Alanya.

 

 

- Annonce -