- Annonce -

 

Der er mange, som er blevet meget skræmt af de senere års politiskeuroligheder i Middelhavsregionen, og af den terror, der rammer overalt, og som også har været hård ved Tyrkiet. Heldigvis ikke i Alanya området, men alligevel har det ramt området hårdt turistmæssigt og dermed også den enkelte families økonomi og hverdag. Vi har mødt nogle af dem, der er kommet her igennem mange år og fortsat vælger at tage til Alanya og dette endda flere gange om året.

 

Karen og Kaj Jensen, Ikast:

Vi er fortsat meget glade for at komme ned i vores lejlighed i Galaxy inde midt i byen. Men det er da træls, at man hele tiden skal forklare sig derhjemme og igen og igen fortælle, at alt er som det plejer i Alanya. Vi traver vores ture, køber ind på markedet og besøger de små tyrkiske restauranter, vi holder så meget af. Men man kan godt se, at der mangler turister. Man kan ikke undgå at have ondt af dem, for de er jo ikke selv skyld i det.

 

Jytte og Poul Nissen, Gjellerup:

Vi mærker og har ikke mærket det fjerneste til problemer af nogen art. Vi elsker Alanya og de mange søde mennesker, vi kender her og hygger os med. Her er smukt, rent og fredeligt, og man kan kun sige, at de der holder sig væk, snyder sig selv, da det også er meget billigt her nu både på grund af liraen og de mange lave priser på afbudsrejser.

 

Yvonne og Claus Block, Silkeborg:

Vi nyder at komme til vores lejlighed i VIP Residens i Tosmur de 3-4 gange om året, det er muligt. Og der skal meget til, at vi ikke vil tage herned. Her er så fredeligt og roligt, selvom man godt kan mærke, at de er lidt mere sultne efter at sælge i bazarbutikkerne. Det er synd for dem, og vi må håbe at det snart vender, for det er tydeligt, at det gør ondt. Men alligevel er de så søde og venlige og serviceminded. Helt som de plejer at være.

Vi kunne have bragt endnu flere statement som disse – for hverdagen, ferielivet og atmosfæren er fuldstændig som det plejer. Nemlig skønt, med dejligt vejr, stor gæstfrihed og dejlig mad. Det er faktisk et vigtigt budskab at dele med venner og bekendte.

- Annonce -