- Annonce -

Hvordan oplevede du og familien jeres første besøg i Alanya?

Det var en skøn oplevelse for os alle. Og jeg kom til at tænke på, at når vi kørte langs ”strandboulevarden” så var udbuddet af muligheder for afslapning, shopping, spisning så rigelige. Og så var det så velplejet. Det eneste der gjorde at man ikke forvekslede det med Florida eller Cannes o.l. var den bil man blev kørt i…(smiler)

Havde I tænkt på Alanya som feriemål, hvis i ikke tilfældigt kom hertil pga din optræden?

- Annonce -

Ja, da – vi har været der før, dog lidt udenfor centrum. Men hele bugten og skråningerne opad skaber en god baggrund for et godt feriested.

Vil I anbefale andre at ta på ferie til Tyrkiet?

Jeg vil være ærlig og sige, at mange hjemme i Danmark tager beslutninger på baggrund af hvad medierne bringer og det er jo ikke ligefrem lyserødt. (Man kan jo ikke tjene penge på gode nyheder) Derfor er det op ad bakke at forklare de skræmte, at man intet mærkede til hverken valgsituationen og at gæstfriheden overskygger alt.

Hvilken betydning har ordet lokum for dig efter dit besøg?

Ha haaaaaa……. Ja der fik vi lavet en sjov video nede i det store marked. Jeg tror den er blevet set mindst 15.000 gange på Facebook…. Jeg tror vi skal bede læserne finde Alanyas Facebookside og se den. Det forklarer alt.

Hvad gjorde størst indtryk på jer i Alanya?

I betragtning af vi var der så få dage, så slappede vi af fra første time vi var hos jer. Og min familie er godt sure over at jeg skal derned igen til september – alene. Nu får vi se, måske overtaler de Jan Ørum til at stille et par senge frem til dem også…

Anders Bircow optræder i Secret Garden hos Dolphin Family igen den 6. september.

En lille forsmag fra Alt Om Alanya magasinet der er på gaden den 2. juni.

- Annonce -