- Annonce -

Ramadan og Kurhan Bayram – Eid al-Adha

Ramadanen og Kurhan Bayram er lige så naturlige begivenheder i den muslimskeverden, som jul og påske i den kristne del af verden. Vi har samlet nogle fakta om muslimernes vigtige religiøse højtider.

I disse år ligger fastemåneden, Ramadanen, lige midt i den allervarmeste tid. Cirka halvdelen af Alanyas befolkning faster, mens resten enten ikke er religiøse eller betaler sig fra det. Syge og børn er ligeledes undtaget fra fasten.

Man faster fra solopgang til solnedgang, og det gælder mad, vand, tobak og andet, der kan indtages. Derfor er fastemåneden hård især for de troende muslimer med fysisk arbejde, der let taber både 10 og 12 kilo i løbet af Ramadanen.

Ramadanen starter i 2017 fredag den 26. maj og varer i 30 dage indtil solnedgang onsdag den24. juni.

Få et godt indblik i, hvad ramadan er, hvordan den afholdes, og hvorfor muslimerne afholder den.

Hvad er Ramadan?

Ramadan er det arabiske navn på den niende måned i den islamiske kalender. Den islamiske kalender er en månekalender. Det betyder at en måned i denne kalender går fra og med den nat, det er nymåne til næste nymåne. Den islamiske kalender kaldes ”Hijri-kalender” og har, ligesom solkalenderen, 12 måneder på et år.

Da Ramadanmåneden er den måned, hvor man faster, bruges navnet Ramadan og at faste ofte i flæng.

Hvornår er det Ramadan?

Hvert år rykker starttidspunktet for Ramadanen 11 dage frem i forhold til vores normale solkalender. I 2013 ligger Ramadanen fra 9. juli til den 7. august. Datoen er cirka fordi du selv, eller et andet menneske med egne øjne, skal have set nymånen på himlen for at erklære starten på Ramadan. Når nymånen er set, er næste morgen første dag i Ramadan og dermed den første fastedag. Næste gang, der herefter er nymåne, er Ramadanen slut. Der er da gået 29 eller 30 dage.

Afslutningen af Ramadan

Når sidste dag af Ramadan er forbi, holder man næste dag en fest og højtid, der hedder ”Eid-ul Fitr”. Her samles man til en fælles bøn om morgenen, og besøger i de næste par dage familie og bekendte, for at ønske dem tillykke og velsignelser med Ramadanen.

Hvem skal faste?

Ligesom de fem daglige bønner, er fasten i Ramadan måneden obligatorisk for enhver muslim, der er over pubertetsalderen. Det er dog en forudsætning, at man er sund og rask og med normal forstand.

Fritaget fra faste er bl.a. syge, svage, rejsende, kvinder, der er gravide, menstruerende eller ammende, og personer med et krævende arbejde uden hvis løn, personen eller familien ville sulte. Hvis årsagen til, at man er fritaget fra at faste, driver over, skal personen faste på det første mulige tidspunkt derefter. Hvis årsagen er kronisk, skal man, hvis man har råd til det, i stedet brødføde en fattig i de dage, man skulle have fastet.

Sult skal få dig til at give ud – og takke

Den sult, man føler i fasten, skal få en muslim til at tænke på fattige og nødlidende børn og voksne i verden, der må gå i seng på tom mave. Gud har lovet, at han i Ramadanmåneden, belønner dem, der giver ud af sin rigdom, uanset hvor stor den er – 10 kroner, 100 kroner, 1 million – tifold, hundredefold eller mere. Mange muslimer afregner og giver den årlige almisse, de skal give (zakat), i Ramandan måneden.

Sulten skal få alle der har rigeligt til at tilbede Gud og takke for de gaver, Han har givet.

Hvor svært er det at faste?

Nye muslimer oplever fasten som en af de sværere ting i Islam. At afholde sig fra noget, der er så tæt på hele tiden, og som man kan snyde med så nemt som ingenting, kræver en helt særlig selvdisciplin. Nye muslimer, og unge der starter på at faste for første gang, faster i kortere tid eller færre dage af gangen for at vænne sig til at faste. Men når først man har lært det, og gennemført det, er der en stor gevinst at hente i den selvtillid, mod og sociale samhørighed, man opnår.

Fasten i Ramadan er en meget social begivenhed. Det er langt nemmere at faste sammen end alene. Og man inviterer ofte familie og venner til at spise sammen, når fasten skal brydes ved solnedgang. Moskeerne er ofte også mere end fyldte til fredagsbøn og den særlige daglige nat bøn under Ramadanen.

Koranens måned

Ud over, at Ramadan er fastens måned, er Ramadanen også “Koranens måned”. Koranen og Ramadan er tvillinger. I moskeerne reciterer man Koranen hver dag til den ekstra nat bøn, og derved går man hele Koranen igennem i Ramadan. Uanset om man kan faste eller ej, skal en muslim bruge Ramadan måned til fordybelse i troen og til at give så meget, som man overhovedet kan i form af almisser til trængende medmennesker i verden.

 

Eid-ul Fitr

Eid-ul-Fitr er fejring af den netop afsluttede fastemåned i Ramadan. Denne Eid kaldes også “den lille Eid”. Enhver muslim, der har råd til det, skal inden Eid-bønnen betale en særlig almisse, Zakat ul Fitr, til en trængende person. Almissen svarer til et måltid mad til en person.  I 2014 blev det til 3 dages Eid fest, året før varede det 5 dage. Dette er noget staten fastsætter fra år til år.

- Annonce -