- Annonce -

af Jan Ørum Vermø, redaktør

Ferien er for de fleste familier de vigtigste uger hele året. Her hygger man, oplever man sammen og tanker ny energi. Det er kvalitets tid – og det er vigtigt.

Alanya kan det med at give folk en god ferie. Her bygges ny svævebane, vejnettet udbygges, der plantes nye træer og blomster, der renoveres på Borgen, der laves jazz og turistfestival og masser af aktiviteter for turister og byens borgere. Det er helt som det plejer og har været de sidste mange, mange år. Her er fredeligt og roligt, stort set ingen kriminalitet i forhold til hvad vi er vant til i Skandinavien. Stor gæstfrihed og op imod 300 solskinsdage om året.

Men alligevel er det ikke helt som det plejer. For 30-40 % af de normale besøgende fra Skandinavien og resten af Europa har fravalgt Alanya som feriemål i år, og det kan mærkes i byens puls, på markederne og i byens centrum. Det er synd for den enkelte tyrkiske familie der oplever nedgang i indtjeningen, og i deres hverdagsliv.

Nogen siger de ikke vil herned på grund af Erdogan, andre frygter terror og helt andre at det er for varmt. Uanset hvad er faldet mærkbart, om end de der kommer her hygger mindst lige så meget som de plejer.

Jeg har altid været af den overbevisning, at man som gæst må acceptere og lade være med at blande sig i den styreform et land har valgt. I Skandinavien er vi stolte af vores demokrati der har mange år på bagen. I Tyrkiet har over 50 % valgt deres leder og regering – det er også demokrati og der har aldrig været påvist valgsnyd af officielle observatører, selvom mange ynder at påstå det.

Jeg skal ikke forsvare nogen som helst, men må fastslå at i de snart 12 år jeg er kommet her er der sket en kolossal positiv udvikling i økonomi, uddannelse, infrastruktur og også turist faciliteter. Den enkelte tyrker har fået en væsentlig højere løn, bilparken er ny og flot og der er skabt mange nye job til folk med uddannelse.
At der så er nogen i bazar området der tjener mindre kan jo også skyldes at for mange laver det samme og ikke har udviklet sig i 12 år og turisterne er dødtrætte af basar butikkerne. Men det er en helt anden sandhed, som bare ikke nødvendigvis er det rigtige billede, selvom mange ønsker det skal se sådan ud, og ofte fremturer med det i diverse Facebook grupper.

Jeg synes også det er forkert, at man sammenligner Erdogan med Merkel, May og Lars Lykke. Fordi kultur, religion, historie og demokratierne er noget andet i Europa end i Mellemøsten. Man burde sammenligne meget mere med de lande der ligger omkring Tyrkiet. Nemlig Syrien, Iran, Irak, Afghanistan. I det billede er Tyrkiet jo et drømme eksempel målt på alle parametre – og et samfund der fungerer godt. Hvor familiebåndene er stærke, den sociale ansvarlighed stor, og hvor ord som gæstfrihed og åbenhed er bærende for stor set alle.

Jeg synes også man glemmer hvor stor en byrde Tyrkiet som nation påtager sig med at brødføde de 3 millioner syrere der er flygtet til landet. Europa bidrager med penge – men man undervurderer totalt hvad det koster at give husly og mad til 3 millioner hver dag. Det burde fremkalde respekt for en nation, at man har kræfter til det. Og det bør jo også bemærkes at det ikke var Tyrkiet der startede den krig, men nu tilgengæld står med den alvorlige byrde. De kan give mad og husly, men kan de også få et liv? Og hvor?

Hold da ferie

Det lyder som et langt forsvar og det er egentlig ikke ment som sådan. Men jeg synes der er så mange nuancer i debatten der glemmes og bør siges. Jeg synes medierne i Skandinavien i alt for høj grad lytter til repræsentanter for mindretal af den tyrkiske/kurdiske befolkning og ignorere at i et demokrati skal man kunne tælle til 50 %. Der var 51 % der stemte for og sådan ser befolkning sammensætningen ud – folket har talt og stemt – at så sydkysten og storbyerne stemte nej er også faktuelt. Men det er jo nu Erdogans udfordring at få sit land i balance inden næste valg i 2019, hvor han skal genvælges. Og det har jeg største tiltro til, at den tyrkiske befolkning kan finde ud af.

Men det allervigtigste er set med mine enfoldige briller, at ingen turister har lidt under landets politiske forhold og derfor undrer det mig, at så mange holder sig væk.

Der har ikke været mere Isis terror i Tyrkiet end i mange andre europæiske lande, at PKK så har lavet terrorangreb mod offentlige bygninger, politi og militær er jo ikke noget nyt. Sådan har det været i over 40 år og er jo ikke noget der har påvirket turismen og gæster i landet.

Men her på sydkysten hvor den store koncentration af turister opholder sig har der intet været, og alligevel kan folk i ramme alvor spørge om man ikke er bange for at tage af sted. Og mange vælger at blive væk. Hvorfor?

Fordi folk glemmer at holde ferie og bruger alt for meget energi på at piske en stemning op. Helt ok hvis den kan bygges på noget faktuelt og ikke bare på følelser og misforstået medfølelse.

Ser vi på Alanya så fungere alt helt normalt, gæstfriheden, trygheden og åbenheden er 100 % intakt. Der lever hele 79 nationaliteter side om side uden problemer i fred og harmoni. At så måske 1 % af disse har problemer af en eller anden art er synd, men det ville de jo nok også have hvis de opholdt sig andre steder i verden. Igen 1 % er ikke et generelt billede – og den 1 % problemer har det med at stjæle fokus fra, at stort set alle har det fantastisk når de besøger området og nyder hvert sekund.

Den ene dårlige historie skygger ofte utroligt meget for de 20 gode historier. Lad os denne sommer bruge energi til at dyrke og give plads til de gode historier, og sammen nyde denne skønne by, sammen de de mange søde, gæstfri og glade tyrkere der vil gøre så uendelig meget for at vi har det godt.

Alanya er nøjagtig lige så skøn som det plejer. Punktum 🙂
God sommer! Kom glad!

 

Leder i Alt om Alanya magasinet 2017, der er på gaden den 28. juni og kan købes for 10 euro inkl. VIP kort og citymap.

- Annonce -
DEL
Tidligere artikelVi kommer stadig
Næste artikelVand fra kilden