Alanya strande, strande alanya, strandferie, mixxtravel, mixxtravel alanya
- Annonce -

Alanya er Tyrkiets badeby nummer et.

Rene, gyldne og indbydende strande løber mange kilometer langs kysten på begge sider af borgklippen.

Alanya strande, strande alanya, strandferie, mixxtravel, mixxtravel alanya
Kleopatra stranden ved solnedgang.

Kleopatra stranden

Kleopatra/ Damlatas stranden ligger vest for klippehalvøen, der deler Alanya i to. Stranden går for at være Alanyas bedste strand. Her er sandet finere, og der er knapt så mange sten og klipper i vandet. Til gengæld bliver her hurtigere dybt end ved den østlige Begonvil strand.

Da den Egyptiske Dronning Kleopatra, fik området omkring Alanya foræret af sin kæreste, den romerske general Antonius, badede hun for foden af klippehalvøen. Myter siger at der oprindeligt var en tunnel fra toppen af borgen og direkte ned til hendes private strand. Her blev hun så båret ned, når hun ville bade. Tunnelen er dog aldrig blevet fundet.

Den sidste del af Kleopatra stranden, op mod klippen, kaldes for Damlatas strande. Stranden er opkaldt efter drypstensgrotten af samme navn, som blev fundet vest for klippehalvøen i 1948. I dag hører grotten også til en af Alanyas store seværdigheder.

Alanya strande, strande alanya, strandferie, mixxtravel, mixxtravel alanya
Øst straden ved solnedgang.

Øst stranden

Alanyas østlige strand starter fra klippehalvøen og fortsætter omkring 40 km mod øst til provinsbyen Gazipasa.

Populært kaldes stranden også Keykubat efter Sultan Alaaddin Keykubat, som erobrede Alanya i 1226. Mange kalder også strande for Begonville stranden, da der vokser mange begonville blomster langs den østlige strandpromenade.

Da vandet ikke bliver så hurtigt dybt, som på Kleopatra stranden, er Øst stranden Alanyas mest børnevenlige strand, og man kan opleve et væld af vandsportsaktiviteter her.

Ulas Beach

Ikke langt fra Alanya finder du Ulas Park. Den fint placerede Ulas Beach – én af de bedste strande i hele området. Her er borde, bænke, bålpladser og endda offentlige toiletter. Perfekt til en lille skovtur og et dejligt sted at slappe af, svømme en tur og nyde livet.

Incekum stranden

Incekum, ca. 20 km fra Alanya mod Antalya, finder du den fineste af alle sandstrande i området. Her er mere børnevenligt og de fineste sandkorn.

Gode råd til strandturen

Uanset hvilken strand, du besøger, er det klogt at have godt med kildevand i tasken – der er stort set altid varmt i Alanya.

Husk at tage det alvorligt, når det røde flag er oppe. Det betyder, at der er stærk strøm og høje bølger. Hvert år er der desværre mange, der ignorerer advarslerne og det medfører tab af liv i havet.

Alanya strande, strande alanya, strandferie, mixxtravel, mixxtravel alanya
En smuk Caretta Caretta skildpadde.

Delfiner og havskildpadder

Er man heldig, kan man se delfinerne boltre sig udfor Alanyas kyst. Og hvis man svømmer ud i havet er der også gode muligheder for at se de smukke havskildpadder, som holder til i middelhavet.

- Annonce -