- Annonce -

Hvert år kommer tusindvis af skandinaviske gæster til Alanya. Men mange udlændinge vælger faktisk også at bosætte sig fast i byen. Der er faktisk hele 79 nationaliteter og over 15.000 udlændinge, der bor her permanent. Samtidig er der hele 38.000 udlændinge, der har skøde/tapu på en lejlighed eller villa. Det betyder også meget arbejde for byens konsuler. Vi besøgte det danske og svenske konsulat i Alanya, der ligger i området nede ved Markedshallerne i forbindelse med Hotel Elysse Garden.

Her tog konsulernes assistent Ayse Göret Ozdemir imod, mens den danske konsul Dr. Metin var udenbys, gjorde hun klar til en kop kaffe – det serverer man jo for en dansker – inden konsulen for Sverige Mr. Hilmi Tokus vendte tilbage efter et besøg hos et ægtepar, der havde brug for hjælp og rådgivning.

  • Der er mange opgaver her. Vi hjælper med nødpas, ved ulykker, forsikringssager, vi tager på besøg i fængslet, hvis nogen er anholdt, deltager i retsmøder og yder også hjælp til reelle nødstedte, der er kommet i uføre, fortæller Mr Hilmi Tokus .

Det er ikke en hemmelighed, at Tyrkiet og dermed også hele Middelhavskysten i disse år mister mange turister fra Europa og ikke mindst Skandinavien. I mange år kom der faktisk årligt over 1 million skandinaviske gæster til netop dette område. Vi spurgte om konsulens syn på den triste udvikling.

  • Vi er kede af det, da vi elsker de skandinaviske turister og deres gode humør. De har betydet meget for områdets udvikling og er velsete overalt. Mange har jo også bolig her. Jeg tror og håber den nedgang, vi oplever, er midlertidig. Og vi håber inderligt, at det snart vil vende igen. Vi har en smuk og fredelig by, og vores vigtigste opgave er at gøre de mange gæster glade, for så vil de fortælle venner og kollegaer, at det er godt og trygt at komme her, slutter konsulen, inden vi afslutter mødet nede midt i Alanya Centrum på Cafe S.

 

Fakta:

Skandinaviske pensionister skal med jævne mellemrum også have stemplet deres papirer på konsulatet for at kunne dokumentere overfor hjemlandet, at de er i live. Konsulatet kan også udstede nødpas, hvis man mister sit pas.

Mens man skal tage kontakt direkte til VFS i Antalya med alt vedrørende Visa, da det ikke er konsulatets område.

Sveriges Konsulat i Alanya

Swedish Consulate in Alanya, Turkey Saray Mah. Pelitlik Cad. No:16-18 07400 Alanya Turkey

Telefon: (+90) (242) 522 36 34. Konsul Mr Hilmi Tokus. Assistent: Ayse Göret Ozdemir.

 

Dansk Konsulat i Alanya

Danish Consulate in Alanya, Turkey Saray mah. Pelitlik Caddesi no. 16 07400 Alanya Turkey

Telefon: (+90) (242) 522 3534. Konsul: Dr. Metin Atalay. Assistent: Ayse Göret Ozdemir.

- Annonce -